Forældre gav deres barn bizart navn: De får nu gratis internet

Skrevet af Mathias Busekist

17/10/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Parrets datter har fået noget så et bizart navn, for at få gratis Wi-Fi.

Mest læste i dag

Det var faderen, der faldt over et opslag på Facebook fra Twifi, hvori der står, at man ville blive belønnet med gratis Wi-Fi i atten år, hvis man navngav sit barn efter firmaet.

Har man en søn, skal han hedde Twifus, og har man en datter, skal hun hedde Twifia.

Forældrene, der er henholdsvis 30 og 35 år, har derfor kaldt deres lille pige for Twifia, og det er de mere end tilfredse med.

Pengene går til hendes opsparing

De ønsker at bruge pengene, de sparer på Wi-Fi, til at indsætte på Twifias opsparing.

”Des mere vi tænkte over det, des mere begyndte vi at kunne lide navnet. Det har dets charme, synes vi,” siger faren til Kidspot.

Det samme gjorde sig ikke gældende for moren, som ikke var vild med navnet fra starten, men som lidt efter lidt faldt for navnet. 

”Der findes mange værre navne. Vi siger ofte Twifia, og det begynder at lyde bedre og bedre.”

Forældrene ønsker dog at forblive anonyme, da de ikke ønsker at blive hængt ud på baggrund af deres valg om gratis Wi-Fi. De er bange for, at folk vil sige, at de har solgt deres barns navn.