Forældre havde ikke købt en flybillet til deres nyfødte barn: Efterlod det i terminalen

Skrevet af redaktion

3 uger siden

|

20/05/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Et belgisk forældrepar vinder formentlig prisen som de værste forældre i år.

Dagens topnyheder

Et belgisk forældrepar forsøgte for et godt stykke tid siden, at boarde et Ryanair-fly uden deres nyfødte barn, som de havde efterladt i terminalen. 

Det resulterede dog i, at de kunne sætte sig ind i en politibil i stedet for et fly.

Det skriver Ladbible

Det forfærdelige forældrepar skulle fra Tel Aviv i Israel til Bruxelles i Belgien med et Ryanair-fly, men de havde ikke købt nogen billet til deres nyfødte baby. 

De troede nemlig, at babyer flyver gratis, men ifølge Ladbible kræver Ryanair, at babyer, der er ældre end 14 dage, skal have billet for at komme ombord på selskabets fly. 

Forældreparret og deres baby blev derfor afvist, da de forsøgte at boarde flyet, men i stedet for at købe en billet til babyen eller finde et andet fly, valgte forældreparret at efterlade babyen i sin barnevogn i terminalen og selv forsøge at boarde flyet uden den. 

Det fik dog lufthavnspersonalet til at reagere og kontakte politiet, som anholdt begge forældre og bragte dem og babyen med til nærmeste politistation. 

"Vi har aldrig set noget lignende," har én af de ansatte, som så hændelsen, udtalt og uddybet: "Vi kunne ikke tro, det vi så."

"Disse passagerer [...] prøvede at tjekke ind uden en billet til deres nyfødte. De gik derefter videre til sikkerhedskontrollen og efterlod deres nyfødte ved tjek-ind. Den lufthavnsansatte ved Ben Gurion Airport kontaktede sikkerhedsvagterne, som tilbageholdt passagererne, og sagen er nu overdraget til det lokale politi," lyder det i en udtalelse fra Ryanair om situationen.