Forældre bryder sammen da de læser første linje i brevet efter 27-årig datters død

Skrevet af Mathias Busekist

15/09/2021
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Livet er på lånt tid, hvorfor det er vigtigt, at man ikke tager det for givet.

Dagens topnyheder

Historien om 27-årige Holly Butcher, som valgte at dele et opslag på Facebook, som hun kaldte "En besked før min død", er intet mindre end hjerteskærende, men dog også opløftende. 

Opslaget skrev hun i kølvandet af, at hun havde kræft og ikke var klar over, hvor lang tid, hun havde tilbage. 

Opslaget, som indeholder en lang række livsråd, skrev hun i sine sidste dage på denne jord.

Det skriver Buzzfeed

Hun har blandt andet skrevet følgende afsnit i opslaget, som hun delte på Facebook: 

"Et livsråd fra Hol:

Det er en mærkelig ting at opdage og acceptere din egen dødelighed i en alder af 26. Det er en af de ting, du normalt ignorerer. Dagene går og går, og du forventer bare, at den næste dag også kommer; lige indtil det uventede sker.

Jeg havde altid forestillet mig selv blive gammel, rynket og gråhåret – på grund af den smukke familie (og masser af unger) jeg havde fået med mit livs kærlighed. Jeg ønsker dette så højt, at det gør ondt!

Jeg er 27 år nu. Jeg vil ikke væk. Jeg elsker mit liv. Jeg er glad. Jeg skylder det til dem, der elsker mig. Men det er ude af mine hænder nu.

Jeg har ikke lavet denne ”besked før min død”, så døden skal frygtes – jeg kan egentlig godt lide det med, at vi for det meste ignorerer det uundgåelige. Men når jeg forsøger at tale om det, og det bliver behandlet som et tabu, som aldrig rammer os… så er det hårdt. Jeg ønsker blot, at folk stopper med at bekymre sig om de små, ligegyldige ting i livet og begynder at huske på, at vi alle sammen har samme skæbne, og at vi alle derfor skal gøre vores tid både meningsfuld og fantastisk, selvfølgelig minus alt lortet.

Jeg har nedfældet en masse af mine tanker herunder, fordi jeg har haft masser af tid til at spekulere og tænke de sidste måneder. Det er selvfølgelig midt om natten, at disse tanker fylder mest i mit hoved!"

I opslaget skriver hun også, at man skal leve livet til fulde, hvorfor man - dog stadig inden for rimelighedernes grænse - skal gøre, hvad man har lyst til: 

"Tal med dine venner. Læg din telefon fra dig. Har dine venner det egentlig ok?

Rejs, hvis det er dit ønske, lad være hvis det ikke er.Arbejd for at leve, lev ikke for at arbejde.

Seriøst… gør, hvad der får dit hjerte til at være glad.

Spis kagen, ingen skyld!

Sig nej til ting, du virkelig ikke har lyst til.

Føl dig ikke presset til at gøre det, som andre folk mener er et meningsfuldt liv. Hvis du ønsker at leve et middelmådigt liv, så er det okay!

Fortæl dine kære, at du elsker dem, hver dag du får chancen, og elsk dem med alt, du har."

Hun kommer slutteligt med en opfordring til at donere blod:

Lige meget hvad… det her er bare råd fra en kvindes liv. Tag det eller lad være. Jeg dømmer ingen!

Hov! Lige en sidste ting! Hvis du kan, så gør noget godt for menneskeheden (og mig) og bliv bloddonor. Det vil gøre dig glad og redde andres liv. Jeg synes, det er så overset, når man tænker på, at hver donation kan redde tre liv. Du kan have en kæmpe indflydelse på andre folks liv, og det er så simpelt.

Bloddonationer holdt mig i live i et ekstra år, og jeg vil for altid være taknemmelig for den tid på Jorden, som jeg nåede at tilbringe med min familie, mine venner og min hund. Det år var én af de bedste i hele mit liv.… Indtil vi mødes igen.

Hol."