Hun forsvandt for over to uger siden, da hun var på vej til Alabama fra Kansas af. Her skulle hun besøge sin familie og samtidig i behandling for angst.
Lige nu læser andre
Om aftenen den 3. august ringede 36-årige Marilane Carter til sine forældre, som hun var på vej hen til. Hun lød forvirret og fortalte, at hun blev ved med at køre forkert.
Det skriver Mirror.
Læs også
Marilane Carter, der var mor til tre, blev sidst set i live på et hotel i Missouri den foregående dag, hvor hun gjorde et kort stop.
Tirsdag blev hun fundet af sin onkel, der ledte i det område, som hendes telefon sidst blev sporet til. Desværre var det for sent på det tidspunkt. Marilane Carter blev fundet død.

Han fandt sin niece i en shipping-container, hvor døren til containeren stod åben.
Indeni var Marilane Carters bil, og det var her, at hun blev fundet død.
Liget, som var gået i forrådnelse, er ikke officielt blevet identificeret endnu, men politiet har bekræftet, at bilen tilhørte Marilane Carter, og derudover var hendes kreditkort også i bilen.
Der er ikke sket noget mistænkeligt
Todd Grooms, der er politichef i området, har udtalt, at der ikke er sket noget mistænkeligt.
“Jeg tror på, at alt der er sket, er hendes egne handlinger.”
Marlene Mesler, mor til Marilane Carter, har udtalt, at de var i kontakt med datteren hele vejen, men undervejs begyndte hun at lyde forvirret og desorienteret, og hun blev ved med at fare vild.
Hvad der er gået forud for den tragiske hændelse, vides på nuværende tidspunkt ikke.