Forretningsmand sagsøger Apple for 43 millioner kroner: Det er jeres skyld, at min kone forlod mig!

Mathias Busekist

17 uger siden

|

18/06/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han mener ikke, at det er hans egen skyld, at hans kone forlod ham, men at det derimod er Apples.

Dagens topnyheder

Forretningsmanden fra England, som ønsker at forblive anonym, har besluttet at hive Apple i retten, fordi de ene og alene er skyld i, at hans kone forlod ham.

Det lader til, at det at tage ansvar for sine handlinger ikke har noget med sagen at gøre.

I hvert fald har han over for Times indrømmet, at han i de sidste år af sit ægteskab har henvendt sig til flere sexarbejdere, som han kontaktede via iMessage-appen.

Efter at have kontaktet dem, blev det en fast del af hans rutine at slette beskederne.

Desværre for manden, så besluttede Apple som bekendt at introducere en funktion, der tillader iCloud-enheder at snakke med hinanden for flere år siden.

Derfor endte hans kone med at falde over ovennævnte beskeder, da hun sad ved familiens iMac.

Og inden blot en måned var der søgt om skilsmisse, hvilket altså ene og alene er Apples skyld, mener manden.

"Det hele er ret smertefuldt og stadig ret råt. Det var en meget brutal måde at finde ud af det på for min kone."

"Mine tanker er, at hvis jeg havde været i stand til at tale rationelt med hende, og hun ikke havde haft en så brutal erkendelse af det, ville jeg måske stadig være gift."

"Efter min mening skyldes det hele, at Apple fortalte mig, at mine beskeder var slettet, selvom de ikke var det."

Forretningsmanden forlanger omtrent 43 millioner kroner, som han hævder at have mistet i forbindelse med sin skilsmisse og i form af sagsomkostninger.

"Apple har ikke været tydelige over for brugerne med hensyn til, hvad der sker med de beskeder, de sender og modtager og ikke mindst sletter."

"I mange tilfælde informerer iPhonen brugeren om, at beskeder er blevet slettet, men som vi har set, er det ikke sandt og vildledende, fordi de stadig findes på andre forbundne enheder - noget, Apple ikke fortæller sine brugere," udtaler hans hans advokat.

Det bliver en hård og dyr kamp at tage kampen op mod en af verdens største teknologivirksomheder - og der er en god chance for, at hans kone ikke er det eneste, han kommer til at tabe.