Kamille Isaksen
Når én stormagt ændrer spillereglerne, mærkes det globalt.
Verden befinder sig i en tid med voksende stormagtsrivalisering, oprustning og skrøbelige sikkerhedspolitiske balancer.
Netop derfor kan teknologiske gennembrud på det militære område få konsekvenser, der rækker langt ud over de lande, der udvikler dem.
Når én stormagt ændrer spillereglerne, mærkes det globalt.
Det er i det lys, at Donald Trumps ambitiøse plan om et omfattende amerikansk missilforsvar skal forstås.
Projektet, der går under navnet ‘Golden Dome’, bliver af USA’s præsident fremhævet som et afgørende skridt mod at beskytte landet mod fremtidige angreb.
Men ifølge danske eksperter kan ambitionen vise sig at være en direkte trussel mod verdensfreden.
Det skriver DR.
Har ét særligt mål
Golden Dome er blandt Donald Trumps mest prestigefyldte sikkerhedspolitiske satsninger.
Præsidenten har flere gange fremhævet missilskjoldet som en central årsag til hans strategiske interesse i Grønland og Arktis.
Målet er et forsvarssystem, der i praksis skal gøre det umuligt for fjendtlige stater at ramme USA med missiler.
Ifølge Trump vil systemet kunne afskære både ballistiske missiler, interkontinentale missiler og krydsermissiler.
I sidste ende også atomvåben. Det lyder umiddelbart som en markant styrkelse af sikkerheden i en verden præget af krige og konflikter.
Men netop effektiviteten gør projektet problematisk, lyder advarslen.
Vil ændre flere ting
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Rasmus Sinding Søndergaard, vurderer, at et næsten uigennemtrængeligt missilforsvar vil ændre den måde, stormagter agerer på.
Ifølge ham vil den stat, der besidder et så effektivt forsvar, uundgåeligt føle sig mindre sårbar og dermed mere villig til at bruge militær magt.
Det kan føre til en mere aggressiv udenrigspolitik og mindre tilbageholdenhed i mødet med andre stormagter, hvilket øger risikoen for alvorlige konflikter.
Den vurdering deles af major Karsten Marrup, der er chef for Center for Luft- og Rumoperationer på Forsvarsakademiet.
Han peger på, at ‘Golden Dome’, hvis det lever op til præsidentens løfter, kan forskyde magtbalancen mellem verdens førende militære aktører.
Historien viser, at netop den slags forskydninger ofte har haft dramatiske følger.
Når balancen mellem stormagter ændres, stiger risikoen for misforståelser, oprustning og i værste fald krig.
Flere af det 20. århundredes blodigste konflikter er opstået i kølvandet på tilsvarende sikkerhedspolitiske omvæltninger.
Donald Trump har meldt ud, at han ønsker Golden Dome klar inden for cirka tre år.
Prisen er ifølge præsidenten anslået til omkring 175 milliarder dollar, svarende til godt 1.120 milliarder kroner.
