Forsvandt for to år siden: Fundet i et skab hos formodet pædofil

Skrevet af Jakob A. Overgaard

23/12/2019
En tysk dreng blev fundet i et skab hos en formodet pædofil. Foto: Shutterstock
En tysk dreng blev fundet i et skab hos en formodet pædofil. Foto: Shutterstock
En tysk dreng forsvandt for over to år siden. Nu har politiet fundet ham i en formodet pædofils lejlighed. Han blev fundet i det samme tøj som han forsvandt i.

Mest læste i dag

Politiet fandt en 15-årig dreng i byen Recklinghausen, cirka 100 kilometer nord for Köln. Beboerne i den ejendom, teenageren blev fundet i, hævder, at de aldrig har set ham før, men at de flere gange har hørt skrig fra en mand i lejligheden. 

Det var tidlig fredag morgen, at politiet kom på besøg hos den formodede pædofile. Her medbragte de en specialtrænet hund, der kan snuse sig frem til harddiske, som politiet mistænkte manden for at have børneporno på. 

Under ransagningen af lejligheden fandt politiet den 15-årige dreng i et skab. Her stod han uden en skramme i mørket i det samme tøj, som da han forsvandt. Der var ingen tegn i lejligheden eller på drengen på, at han skulle være holdt tilbage i lejligheden mod sin vilje. På det tidspunkt drengen forsvandt for to år siden, var han under anbringelse hos de sociale myndigheder.

Lejlighedens ejer er en 44 år gammel arbejdsmand. 

"Tag mig hjem, jeg har været låst inde i to et halvt år"

Selvom der ikke var nogle umiddelbare tegn på, at drengen har været spærret inde, så kunne hans mor sige, at han hurtigt betroede sig til hende, da de efter to et halvt år igen så hinanden. "Han holdt virkelig hårdt fast i mig, og han begyndte at ryste. Han sagde 'Mor, tag mig med hjem. Jeg var låst inde i to og et halvt år, og jeg kunne ikke få frisk luft'. Vi græd begge. Han tog min hånd og ville ikke give slip," fortæller Manuela til lokale medier. 

Drengen var 13 år, da han forsvandt den 11. juni 2017. Han sendte en sidste WhatsApp-besked kl. 11.37 og derefter har hans telefon været permanent slukket.

At han blev fundet var mere held end forstand. Efter fundet af drengen fandt politiet desuden skraldespande fyldt med brugte bleer - og en overvældende lugt af urin. Duften var så skarp, at efterforskere måtte arbejde med ansigtsmasker på.

Arbejdsmanden og en 77 år gammel mand, der angiveligt er arbejdsmandens far er blev arresteret.

Den ældre mand er efterfølgende blevet frigivet.