Forsvundet mand fundet: Hans hunde havde spiste ham

Skrevet af Henrik R

12/07/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 57-årig mand var forsvundet i flere måneder, men nu lykkedes det politiet at finde ham. Det var dog ikke et sted, nogen havde regnet med, at de skulle finde ham.

Dagens topnyheder

Nogle historier er bare mere bizarre end andre, og det er blandt andet tilfældet med denne historie fra Texas i USA. Her var den 57-årig Freddie Mack på mystisk vis forsvundet, og politiet samt beboere i nabolaget havde ledt efter ham i flere måneder.

Nu kan politiet dog fortælle, at de har fundet den 57-årige mand, men de færreste vil nok tro på, hvor det er. Ifølge politiet i Dallas, så har mandens 18 hunde spist ham, og de har stort set ikke efterladt noget.

Hos USA Today skriver de, at de 18 hunde har spist hele hans krop, hans tøj og hans hår, og det eneste der er efterladt, er knoglefragmenter på mellem 5 til 12 centimeter.

“Vi har aldrig nogensinde set eller hørt om, at et helt menneske er blevet indtaget på den måde. Knoglerne var fuldstændig brækket op og spist,” fortæller Aaron Pitts, der er betjent hos Johnson County Politi.

Var det sygdom eller hundene?

Det var bestemt ikke nogen let sag for politiet at finde ud af, hvor den 57-årige mand befandt sig. De lettere aggressive hunde gjorde det nemlig svært for politiet at arbejde på stedet, så de måtte finde en måde at distrahere hundene på, mens andre betjente kunne indsamle spor.

Mens de gjorde dette, fandt de afføring der tydeligt indeholdt menneskehår, tøj og knogler. De fik sendt det af sted til laboratoriet for at teste DNA’et, og her viste det sig så, at det var den 57-årige Freddie Mack.

Det politiet dog ikke ved noget om, det er, hvorvidt hundene har taget livet af Freddie Mack, eller om han var død grundet sin sygdom. Han havde nemlig store helbredsmæssige problemer, og det kan også være det, der har taget livet af ham, før hundene gik til bords.

Ifølge politiet så var to af hundene døde da de var blevet dræbt af de andre hunde. 13 af hundene blev aflivet på grund af deres aggressive opførsel mens de sidste tre hunde blev sendt til et internat, hvor de nu kan blive adopteret.