Fortørnet hundeejer fandt barberblade i tennisbold

Skrevet af Henrik R

31/05/2019
En tennisbold med barberblade indeni er fundet i en hundepark. Det er desværre ikke første gang, at man har fundet forsøg på, at mennesker ville skade dyr bevidst.

Dagens topnyheder

For de fleste mennesker er dyr fantastiske, men der findes også mennesker, der ikke bryder sig særlig meget om de firbenede væsener. Det er også helt fair, men at nogle mennesker til gengæld ønsker at gøre dyr ondt, det er slet ikke til at forstå.

Det var der dog nogle mennesker, der ønskede i forrige uge, hvor der blev fundet en tennisbold med barberblade indeni i en park. Det var altså meningen, at hundene skulle lege med boldene, og dermed skære sig kraftigt i munden, når de begyndte at bide i dem.

Personen der fandt tennisbolden, valgte at uploade et billede at den farlige tennisbold til Facebookgruppen Stockport Crime Watch, hvor hundeejeren skrev samtidig skrev en længere besked.

“Denne bold indeholdte helt nye barberblade, og den blev fundet af mine hunde i nærheden af Knott parkeringspladsen i slutningen af Lyme Park,” skriver han og fortsætter:

“Der var blevet pillet ved den af en person, der tydeligvis havde ondsindede hensigter mod hunde. Mine hvalpe bar den tilbage til bilen, hvor de tyggede på den. Vi fandt dette skarpe barberblad inde i den,” fortæller den fortørnede hundeejer.

Forgiftet kød målrettet til hunde

Opslaget fra hundeejeren har allerede fået masser af reaktioner fra folk, der er chokerede over, at man kan finde på at have så onde hensigter mod dyr.

En af brugerne skriver blandt andet, at det desværre ikke er første gang, at personer forsøger at skade dyr. Tidligere er der blandt andet fundet forgiftet kød.

“Det er ulækkert. Og det kommer efter, at der er fundet forgiftet kød/ben. Hvad fanden er der galt med folk, siden de vil skade hunde på denne barbariske måde. Jeg håber virkelig, at de ansvarlige bliver fanget,” skriver personen på Facebook.

En anden person fortæller, at vedkommende tidligere har set lignende skræmmende forsøg på at skade hunde, blandt andet folk der har knust flasker, og puttet glasskårene ned i mudder i hundeparker.

Ovenstående fund blev fundet i Manchester i England, men herhjemme i Danmark er det blandt andet set, at folk har puttet søm og andre spidse genstande i pølser, som er blevet smidt ind i folks haver.