Frækkere end politiet tillader: Modeller anholdt for nøgenbillede

Skrevet af Lukas Jepsen

06/04/2021
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En stor gruppe modeller er blevet tilbageholdt i Dubai, efter billeder af modellernes photoshoot er gået viralt.

Dagens topnyheder

En større gruppe modeller er havnet i varmt vand, efter at billeder af deres photoshoot er gået viralt i de Forenede Arabiske Emirater. 

Ifølge Dailystar, har politiet i Dubai tilbageholdt kvinderne, der er blevet sigtet for “at have optrådt i en uanstændig video”.

Hele balladen startede da de cirka 20 kvindelige modeller skulle medvirke på et billede der blev taget på en balkon i et af byens særligt eksklusive områder. Problemet var bare, at alle kvinderne var nøgne. 

 

Ifølge Dailystar, kan der være tale om helt op til 40 modeller, alle angiveligt fra østeuropa, der har deltaget i den lidt for frække photoshoot, der nu kan få ganske uventede konsekvenser. 

Som følge af landets strenge regler, når det kommer til det mere frække udskejelser, kan de mange kvinder se frem til en bøde på godt og vel 8.000 kroner, eller i værste fald, en fængselsstraf på seks måneder. 

En mand er ligeledes blevet anholdt.

Foto: Instagram

 

Ifølge Dailystar har kilder fra den russiske ambassade i landet bekræftet, at en 33-årig mand er blevet tilbageholdt - han mistænkes for at have planlagt og organiseret hele showet.

Ligeledes har ukrainske talsmænd bekræftet, at mindst 20 ukrainske statsborgere, er blevet anholdt i forbindelse med den pikante photoshoot.

 

Det bliver dog med alt sandsynlighed ikke de medvirkende der bliver hårdest ramt af de strenge love.

Alle der bliver kendt skyldige i bare at have delt et billede eller en video af begivenheden, kan blive idømt en bøde på helt op til 845.000 kroner.

Hvad der nu sker med de mange modeller, og om andre borgere er blevet sigtet i forbindelse med deling af materiale, melder historien intet om.