'Friends'-stjernen James Michael Tyler er død

Skrevet af Julie Møller

25/10/2021
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Skuespilleren var syg med prostatakræft i flere år.

Dagens topnyheder

James Michael Tyler er død. Han blev 59 år gammel.

Det skriver mediet TMZ.

I mange år spillede han rollen som ‘Gunther’ i tv-serien ‘Friends’, hvor han var med i 185 afsnit, skriver BBC. 

Skuespilleren var syg med prostatakræft i tre år, og tilbage i juni fortalte han i NBC's Today-show, at kræften havde udviklet sig. Fremtiden så ikke lys ud, fortalte han.

''Venner'-stjernen - der er mange er kendt for at spille Gunther i tv-serien ‘Venner’- fortalte om sin sygdom i NBC's Today-show. Foto: Youtube/ Sgutterstock.

"Det er i stadie fire. Kræft i sidste stadie. Så med tiden vil det formentlig få krammet på mig,” lød det ærligt fra skuespilleren, der fortalte, at han var 56 år, da det blev opdaget.

“Jeg var 56 år dengang, og de screenede for PSA, som er prostata-specifikt antigen. Testen kom tilbage med et ekstraordinært højt antal,” forklarede han, og da vidste han godt, at der var noget galt. 

Lægerne var optimistiske til at starte med, men kræften begyndte at "mutere".

“Jeg missede en undersøgelse, og det var ikke en god ting,” fortalte James Michael Tyler i interviewet, hvor han også forklarede, hvorfor han valgte at være åben omkring sygdommen. Hvis det bliver opdaget i tide, så er der nemlig bedre muligheder for at blive behandlet mod kræften.