Frygteligt: 39 lig fundet i en container

Skrevet af Henrik R

23/10/2019
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Politiet blev natten til onsdag tilkaldt til en lastbils-container, hvor de gjorde sig et grusomt fund. 39 lig lå i lasten.

Mest læste i dag

Den britiske premierminister Boris Johnson er rystet over det fund, som politiet i byen Grays gjorde sig natten til i dag. De fandt nemlig intet mindre end 39 mennesker, der lå døde i lastbils-containeren.

Det er det britiske medie Basildon Canvey Southend Echo, der skriver om det bizarre fund, der har rystet store dele af den britiske befolkning. Politiet blev kaldt ud til en adresse i et industrikvarter i den lille by i nærheden af Essex.

På adressen fandt politiet ligene af 38 vokse samt liget af et barn, der vurderes til at være i teenagealderen. Politiet har meldte ud, at de kort efter har anholdt en 25-årig mand fra Nordirland, men det meldes ikke, hvad han er blevet sigtet for.

Efterforskes som en drabssag

Det er endnu uklart, hvad der er hændt de 39 mennesker, men politiet efterforsker sagen som en drabssag.

“Det er en meget tragisk hændelse, hvor et stort antal mennesker har mistet livet. Vi er i gang med at identificere ofrene, og det kan blive en langstrakt proces,” fortæller politichef Andrew Mariner til den britiske avis.

Politiet fortæller ifølge det britiske medie, at lastbilen fra Bulgarien skulle være ankommet til Irland i lørdags, og sidenhen er den så ankommet til den lille by Grays, der ligger tæt på London.

Der meldes dog ikke noget om, hvilken nationalitet de 39 afdøde havde, eller hvor længe de har været omkommet.