Frygteligt: Far dræbte 6-årig datter i tragisk golfulykke

Henrik Rothenbücher

304 uger siden

|

17/07/2019
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvad der skulle have været en hyggelig dag på golfbanen for far og datter, endte desværre med en frygtelig tragedie. Den 6-årige pige mistede nemlig på tragisk vis livet i et uheld forårsaget af hendes far.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag morgen havde en far taget sin datter med på Sleepy Ridge Golf Course i byen Orem, der ligger i den amerikanske stat Utah. Her skulle de have en hyggelig dag, og det var det formentlig også, indtil der indtraf en forfærdelig ulykke.

Den 6-årige pige mistede nemlig livet, og det skyldes, at hun blev ramt hårdt af en golfbold. Det skriver mediet AP.

Ifølge løjtnant Trent Colledge fra Orem Politi, så ramte faren sin 6-årige datter i baghovedet med en golfbold. Bolden kom med høj fart, og ramte hende på grænsen til, hvor hovedet bliver til nakke.

Den lille pige blev omgående fløjet til et hospital i Salt Lake City, hvor hun var i en kritisk tilstand. Senere på aftenen afgik den 6-årige pige ved døden som følge af hendes skader.

Løjtnanten fortæller, at politiet er ved at undersøge hændelsen, men det forventes ikke, at der bliver rejst nogle sigtelser mod faren, da det lader til, at det har været et tragisk uheld.

Golfbolde har dræbt før

Det er desværre ikke første gang, at personer er omkommet efter at være blevet ramt af golfbolde på en golfbane.

Så sent som i februar sidste år, måtte en ung mand lade livet, da han blev ramt af en golfbold, mens han var ved at gøre klar til at svinge køllen fra hul nummer to på Frankton Golf Course.

Jaden Goldinch-Booker var ude at spille golf med sin kammerat, og akkurat som han var ved at gøre klar til at slå ud fra hul nummer to, blev han ramt i hovedet af en vildfaren golfbold.

Hans ven kørte ham direkte på hospitalet, hvor han hurtigt blev lagt i koma. Fire dage senere var det dog klart, at hans liv ikke stod til at redde.

 

Ads by MGDK