Fundet død i eget hjem

Skrevet af Mathias Nielsen

16/11/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den amerikanske skuespiller Heath Freeman er død.

Dagens topnyheder

Tv-stjernen, der bedst er kendt for sin rolle som seriemorderen Howard Epps i serien 'Bones', blev blot 41 år gammel.

Det skriver Deadline, som har bekræftet dødsfaldet af Heath Freemans manager, Joe S. Montifiore.

"Vi er knuste over tabet af vores elskede Heath Freeman," sagde manageren og fortsatte:

"Han var en strålende mand med en intens sjæl, og han efterlader et dybt aftryk i vores hjerter. Hans liv var fyldt med loyalitet, kærlighed og generøsitet over for hans familie og venner."

Manageren påpeger også, at Heath Freeman havde en "utrolig livsglæde", og at han var ekstremt stolt af sit arbejde som skuespiller.

Skuespilleren har medvirket i en række populære tv-serier.

Hans karriere begyndte, da han optrådte i et afsnit af 'The Emergency Room' i 2001.

Han har også medvirket i serier som 'NCIS', 'The Closer' og 'Without a Trace', men han er især kendt for sin rolle i 'Bones', hvor han spillede i to sæsoner.

Heath Freeman siges at være faldet i søvn i sit hjem i Austin, Texas i weekenden. Dødsårsagen er i øjeblikket ukendt.