Gammelt mysterium løst: Derfor skyller fødder op på strande

Skrevet af Lukas Jepsen

03/05/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I årevis skyllede menneske-fødder op på strande i USA og Canada uden forklaring, og nu er forklaringen fundet.

Dagens topnyheder

For mange mennesker er en god lang, stille og rolig gåtur langs vandet en fantastisk måde at slappe af på og give slip på den stressende hverdag. 

En del af den idyl og sjælefred, vil dog med al sandsynlighed blive forstyrret en smule, hvis rådne kropsdele fra mennesker blev ved med at skylle i land. Det har dog desværre været tilfældet i dele af USA og Canada - det skriver Unilad.

 

De pågældende områder har i efterhånden mange år, været centrum for et mysterie, der indtil for ganske nyligt skabte gru og rædsel, men som nu er opklaret.

Det hele startede tilbage i august 2007, da en ung pige på Jedediah Island, British Columbia, fandt en sneaker der var skyllet i land. Hun samlede den op, og til sin store rædsel fandt pigen en rådnende fod.

Seriemorder, mafia og rumvæsener

I løbet af de næste 10 år, blev flere sko med tilhørende fødder opdaget. Det bizarre fænomen tiltrak sig naturligvis en masse spekulationer. 

Nogle mente der var tale om en forskruet seriemorder, der efterlod det afskårne fødder som en besked, andre mente de makabre fund måtte være mafia-relateret, og andre fandt hele situationen så bizar, at det kun kunne forklares med rumvæsener - det er dog ikke tilfældet.

Det siger nok sig selv, at når ligdele begynder at skylle i land i hopetal, er det en god ide at få involveret politiet, og der gik ikke lang tid før Garry Cox fra Oceanside RCMP på Vancouver Island fortalte CBC, "Vi har fået at vide, at det ser ud som begge fødder var adskilt fra kroppen ved naturlig nedbrydning, muligvis mens i vandet."

Øens regionale retsmediciner Rose Stanton bekræftede også, "Begge fødder var i forrådnelse, men havde stadig kød på dem."

Selvom sagen stadig var langt fra opklaret, kunne politiet dog nu aflive rygterne om rumvæsener og obskure seriemordere, og det viser sig, at om end fødder uden ejer sjældent skyller i land, er det langt fra uhørt.

I alt var der mellem 2007 og 2019 blevet opdaget 21 fødder af folk, der gik på stranden, og selvom det er et noget uhyggeligt fund for tilfældige forbipasserende, er der en god forklaring.

Det fortæller retsmediciner Barb McLintock:

“Vi tror godt, vi ved, hvad der skete i alle tilfælde. Der er ingen, der har nogen antydning af mord.. i alle tilfælde er der en alternativ, meget rimelig forklaring, “- sagde han til National Post.

Årsagen bringer selvfølgelig desværre hverken de døde tilbage til live, eller gør oplevelsen mindre ubehagelig for de strandgæster der opdager fødderne, men den må alligevel siges at være forbløffende. 

Grunden til at sko og tilhørende fødder skyller i land er simpel - skoene.

Ifølge Barb McLintock skyldes de ubehagelige stranfund ene og alene teknologien i moderne løbesko, fordi at de flyder langt bedre end tidligere modeller.

“Det kom virkelig ikke op, før vi havde løbesko, der flød så godt. Før blev de bare dernede på bunden af havet,” forklarede McLintock.

Fødderne selv menes ofte at være kommet fra mennesker, der tog deres eget liv eller druknede som følge af en ulykke, for at deres kroppe derefter synker til bunden af havet. I takt med at forskellige dyr spiser af kødet, blev fødderne løsnet, og flyder til sidst tilbage til overfladen, og strandene.