Giftede sig med delfin: Nu er hendes livs kærlighed død

Skrevet af Jakob A. Overgaard

26/06/2021
Foto: Sharon Tendler, Facebook
Foto: Sharon Tendler, Facebook
Sharon Tendler garanterer, at hun aldrig skal giftes igen, efter hendes livs kærlighed er afgået ved døden. Delfinen Cindy blev 40 år gammel.

Dagens topnyheder

Sharon Tendler er en engelsk kvinde, der fandt sit livs kærlighed. Det var dog ikke en mand i traditionel forstand. I stedet forelskede hun sig ved første øjekast i delfinen 'Cindy'. I starten rejste Sharon regelmæssigt til Israel for at besøge Cindy, men Sharon ville have mere.

Den stormende forelskelse i delfinen blev cementeret med et bryllup i havnen ved Dolphin Reef i Eilat, Israel. Her var bruden, Sharon, klædt i hvidt. Hvordan Cindy accepterede vielsen er tilsyneladende ikke vigtigt for historien. Desværre holdt ægteskabet ikke længe.

Cindy var nemlig 39 år, da delfinen blev gift med Sharon. Kun nogle måneder senere måtte Sharon tage afsked med sin ægte-delfin, da den døde på grund af maveproblemer. Det er i hvert fald den officielle historie, for man kan ikke vide, hvad delfinen rent faktisk har tænkt, efter den blev 'tvunget' til et ægteskab med Sharon Tendler.

Efter tabet af sit livs kærlighed, afslører Sharon Tendler ifølge Dailystar, at hun aldrig skal giftes igen. Den kærlighed, hun havde til den svømmende alpha-han, kan ikke matches på noget tidspunkt. I hvert fald ikke, hvis man skal tro Sharon Tendler.

Det er ikke første gang, at vi hører en historie om mennesker, der ikke kan styre, hvem de bliver forelskede i. Måske har du allerede læst historien om Cheryl og David Hickman. Hvis du ikke har læst den, så kan du læse med her.