Gjorde ulækkert fund i mad fra McDonald's: Kæden benægter

Skrevet af Henrik R

07/09/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De fleste har nok oplevet, at der manglede en nugget i deres 'teambox' fra McDonald's eller lignende, men de færreste har forhåbentlig gjort samme opdagelse, som en gæst forleden gjorde.

Dagens topnyheder

31-årige Lana Taylor troede, at hun skulle have et hurtigt, nemt og lækkert morgenmåltid, da hun forleden var på vej hjem efter at have sat sine børn af i skole, men måltidet tog en uventet drejning.

Det skriver The Daily Star.

Den britiske mor kørte gennem 'drive in' ved den nærmeste McDonald's restaurant, hvor hun købte én McMuffin og to hashbrowns, som er en form for friturestegte kartoffelkager. 

På vej hjem i bilen spiste hun den ene hashbrown.

"Jeg købte to hashbrowns og spiste én i bilen. Da jeg kom tilbage, tog jeg hashbrown'en ud, klar til at færddiggøre min morgenmad og også spise min McMuffin," har Taylor forklaret. 

Da hun åbnede posen med den sidste hashbrown blev hun dog forfærdet over synet, som mødte hende. 

Det lignede nemlig foruroligende meget, at der allerede var en, som havde taget en stor bid af den lækre kartoffelsnack. 

Sådan så Lana Taylors hashbrown ud, da hun tog den op af posen / Foto: Twitter / @lanataylor

"Jeg var ikke irriteret nok til at køre tilbage," har Taylor forklaret og uddybet, at hun dog sendte en klage til McDonald's, som "aldrig vendte tilbage."

Fastfoodgiganten har dog senere undskyldt for episoden, som de mener skyldtes, at kartoffelkagen var knækket på et tidspunkt under tilberedningen. 

"Jeg kan ikke være 100 procent sikker på, at den ikke bare var knækket," har Taylor indrømmet. 

Taylor delte senere et billede af kartoffelkagen på Twitter, hvor hun på humoristisk vis skrev: "Aww @McDonaldsUK er så gode. De hjælper dig endda med at spise din hashbrown. Hvem vil ikke gerne have en hashbrown, som der allerede er taget en bid af?"

En talsperson for McDonald's har siden udtalt: "Hygiejne er af aller største vigtighed for os, og vi lægger meget vægt på kvalitetskontrol og følger strenge standarder for at undgå ufuldkommenheder i vores mad."

Talspersonen har desuden udtalt: "Ved nærmere undersøgelse af sagen er vi sikre på, at der ikke er fiflet med hendes hashbrown, før den forlod restauranten, og at den simpelthen knækkede under tilberedningsprocessen, vi beklager ulejligheden. Vi vil opfordre kunden til at kontakte vores kundeservicehold, som kan hjælpe med at finde en løsning."

Taylor har dog forklaret, at hun ikke ønsker at gøre en stor sag ud af det. 

"Det er bare én af de ting, som jeg er glad for at ignorere som et tab af otte kroner," har hun således udtalt.