Godstog med kemikalier er kørt af sporet og har startet stor brand: Hel by evakueret

Arkivfoto / Foto: Shutterstock

Et afsporet godstog fyldt med giftige kemikalier har søndag morgen startet en stor brand.

I den lille by East Palestine i den amerikanske delstat Ohio har der søndag morgen dansk tid været usædvanligt meget gang i den. 

Et godstog fyldt med giftige kemikalier er nemlig kørt af sporet, hvilket har forårsaget en stor brand, og på grund af frygt for giftige dampen er alle cirka 1.000 indbyggere i byen blevet evakueret.

Læs også

Vanvittig rekord i USA: Minus 78 grader og frostskælv

Det skriver CNN

Godstoget havde cirka 140 vogne, og 50 af disse er kørt af sporet ved den lille by. 

10 af disse 50 var fyldt med giftige kemikalier såsom vinyl chlorid, og da hændelsen resulterede i en stor brand, har de lokale myndigheder ikke valgt at tage nogle chancer.

Foto: Privat

Hele byen er derfor blevet evakueret, og indbyggerne har fortsat ikke fået lov til at vende hjem. 

USA's Nationale Transportsikkerhedsråd (NTSB) har dog understreget, at der endnu ikke er noget der tyder på, at giftige gasser eller kemikalier er lækket på stedet. 

"Vi har ikke bekræftet, at vinyl chlorid er lækket [...]," har en talsperson for NTSB således udtalt og forklaret, at der dog fortsat er gang i en stor brand ved ulykkesstedet, og at man derfor ikke tager nogle chancer. 

Myndighederne har meldt ud, at de vil blive på stedet og foretage målinger så længe, det er nødvendigt. 

Der meldes hverken om døde eller sårede i forbindelse med ulykken. 

Læs også

Zelenskyj raser mod USA

 

 

Dagens Gossip