Godt nyt: Lemper rejserestriktioner

Skrevet af Mathias Nielsen

18/01/2022
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix
Sverige lemper restriktionerne for indrejsende borgere fra EU-lande.

Dagens topnyheder

Skal du til Sverige i nærmeste fremtid? Så er der godt nyt.

Landet lemper nemlig restriktionerne for alle EU-borgere.

Fra fredag den 21. Januar behøver EU-borgere ikke længere at kunne fremvise en negativ coronatest ved indrejse til Sverige.

Det skriver TV 2.

Siden 28. december har det været et krav for indrejsende til Sverige, at man skal have en negativ coronatest, der er maksimalt 48 timer gammel. Fra fredag skal man nu blot kunne fremvise et coronapas.

Personer, der rejser fra Bornholm til Danmark via Sverige, er undtaget kravet og er ikke pålagt at kunne vise hverken coronapas eller negativ test.

Borgere fra en række lande uden for EU er også undtaget testkrav ved indrejse.

Det gælder rejsende fra Montenegro, Taiwan, Thailand, Tunesien og Uruguay.

Deres coronapas lever nemlig alle op til EU's standard, lyder det.

Sverige har under hele covid-19 kørt med en helt anden strategi end Danmark, og har mens andre lande har været lukket helt ned, stadig haft et åbent restaurant- og barliv. 

Det fik i en periode flere danskere til at søge mod øst for at afholde større arrangementer samt at tage ud og spise og på bar.