Grædende sygeplejerske lukker for mange ligposer: Derfor skal I overholde restriktioner

Skrevet af Nicolai Busekist

10/01/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En grædende sygeplejerske fortæller om, hvordan hendes arbejdsdage består af at lukke ligposer, fordi hendes patienter dør med coronavirus. Hun opfordrer derfor folk til at overholde restriktionerne.

Dagens topnyheder

Den udmattede sygeplejerske Ameera Sheikh kæmpede for at holde tårerne tilbage, da hun lynede lynlåsen på ligposen til sin fjerde patient på to dage.

Overalt omkring hende kæmpede hendes kolleger på en af Londons værst ramte intensivafdelinger, for at redde folk, der gispede efter vejret, fordi de var smittet med coronavirus. Der var intet pusterum – og der kommer ikke til at være noget pusterum i de kommende uger. 

Sådan beskriver Daily Mirror en arbejdsdag for den 28-årige sygeplejerske. 

I en bevægende beretning, fortæller hun om, hvor ramt sundhedsvæsenet er: "Vi er på vores fødder i 13 eller 14 timer om dagen, mens vi løber rundt. Jeg sover ikke mere, fordi mareridtene er for meget."

Foto: Ameera Sheikh/Privat

Den anden bølge af coronasmittet har ramt det britiske sundhedsvæsen, med mere end 1.000 coronapatienter, der fredag afgik ved døden, tegner Ameera et billede af desperation og kaos på Storbritanniens hospitalsafdelinger. 

Og hun har en bøn til alle: "Bryd ikke restriktionerne. Jeg har arbejdet i udlandet i mindre udviklede lande, hvor de ikke har de ressourcer, som vi har, og hvad der foregår lige nu, minder mig om disse oplevelser." 

"Døden var overalt dengang, og døden er overalt omkring os nu. og hver dag er lige så dårlig som den næste. Nogle dage er det så intenst. Du føler dig så syg indeni, at du ikke engang kan få dig selv til at drikke et glas vand," lød det fra sygeplejersken. 

Fredag rundede det samlede antal coronarelaterede dødsfald 80.000 i Storbritannien.

Foto: Ameera Sheikh/Privat

For folk i frontlinjen som Ameera, der har arbejdet i sundhedsvæsenet i 12 år, er det krævet, at de forbliver professionelle, selv når de ved, at folk bryder restriktionerne:  

"Som sundhedsarbejder må vi ikke dømme. Nogle mennesker er heldige ikke at have oplevet Covid," sagde Ameera.

"De har brug for at indse, at verden ikke drejer sig om dem. Andre mennesker lever også i denne verden, og mange er døde, fordi folk valgte ikke at bære en maske eller ville hænge ud med deres venner," sagde hun også.