Gucci undskylder efter ”racistisk-sweater” – Nu er trøjen trukket tilbage

Skrevet af Henrik R

08/02/2019
Gucci er kommet i modvind på de sociale medier, og de har været nødt til at trække et produkt tilbage, da folk kalder det racistisk.

Mest læste i dag

Vi lever i en tid, hvor man skal være ekstra påpasselig med, hvad man sender på markedet. For nyligt fra Nike i vælten, da en stor gruppe muslimer mente, at logoet på en ny Nike-sko, lå alt for tæt på ordet Allah, og nu er det altså det prestigefyldte mærke Gucci, der må krybe til korset.

Gucci lancerede nemlig en højhalset-sweater, som gik helt op og dækkede halvdelen af ansigtet, mens munden var fri.

Sweateren der koster 5.800 kroner, fik dog ikke positiv respons på de sociale medier, hvor især brugerne på Twitter var hurtige til at sable den nye trøje ned, som de mente var racistisk.

”Gucci undskylder dybt for forargelsen forårsaget af uld balaklava-trøjen. Vi kan bekræfte, at varen er blevet fjernet fra vores online og fysiske butikker med det samme,” skriver Gucci i en officiel meddelelse på Twitter, inden de fortsætter:

”Vi ser diversitet som en fundamental værdi, der til fulde bør opretholdes, respekteres og være i forgrunden for enhver beslutning, vi træffer. Vi er fuldt ud dedikerede til at øge diversitet ned igennem vores organisation og vende denne hændelse til et magtfuldt og lærerigt øjeblik for Gucci-holdet,” lyder det fra det store brand.

Prada undskyldte for figur

Går vi bare to måneder tilbage, så kom et andet stort brand, Prada, i problemer, da de havde lanceret et lille vedhæng til tasker. Vedhænget blev dog opfattet som værende racistisk, da det var små helt store figurere med store røde læber.

Dengang gik de sociale medier amok, da Facebook-brugeren Chinyere Ezie, efter et besøg i New York var gået forbi Pradas butik i Soho. Det fik hende til at skrive et opslag på Facebook, og så bredte det sig som en steppebrand.

”Pradamalia-produkterne viser fantasivæsner, som ikke har til intention at referere den virkelige verden og da slet ikke blackface. Prada Group har aldrig haft intentionen om at fornærme nogen, og vi afskyr alle former for racisme og racistiske afbildninger. Derfor har vi valgt at tilbagetrække de omdiskuterede figurer fra vores udstilling,” svarede Prada tilbage.

Hvad mener du? Er både Gucci- og Pradaprodukterne racistiske, eller er vi for sarte?