Muslimer raser over Nike-sko: Design træder på Allah

Skrevet af Henrik R

01/02/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nike er kommet i problemer hos mange muslimer, efter at virksomheden har lanceret en sko, hvor logoet læner sig alt for meget op af Allah.

Mest læste i dag

Den store amerikanske virksomhed, Nike, der især er populære på at levere sportstøj og fodtøj, er kommet i vælten efter lanceringen af deres seneste sko. Det er deres Nike Air Max 270-sko, som især muslimer har været rystede over, da de mener, at designet af logoet minder alt for meget om det arabiske ord for Allah.

Det har bestemt heller ikke hjulpet på sagen, at logoet er placeret under skoen, da man så vil træde i mudder og andet snavs. Det er blasfemisk, menes der.

Change.org er der lavet en underskriftindsamling startet af Saiqa Norren, der vil have Nike til at trække skoen tilbage. I skrivende stund er der allerede 24.484 der har skrevet under.

”Nike har produceret Nike Air Max 270-skoen med et trykt logo under skoen, der ligner det arabiske ord for Allah. Det vil helt sikkert blive trampet på, sparket, samt få jord, mudder og andet skidt på sig”, lyder det i begyndelsen af underskriftindsamlingen.

”Det er skandaløst og rystende, at Nike tillader Guds navn på en sko. Det er respektløst og ekstremt stødende overfor muslimer, og fornærmende over for Islam. Islam lærer medfølelse, venlighed og retfærdighed over for alle,” fortsættes der.

Minder logoet på de nye sko for meget om ordet Allah på arabisk? Foto: Change.org

Nike respekterer alle religioner

Mens Saiqa Norren og indtil videre 24.484 andre mennesker ikke mener, at Nike respekterer Islam, så har Nike været ude med en udmelding, hvor i de fortæller, at de ingen intentioner har haft om at læne sig op af det arabiske ord Allah.

”Enhver anden opfattet mening eller repræsentation er utilsigtet. Nike respekterer alle religioner, og vi tager naturligvis bekymringer som disse alvorligt,” lyder det i udmeldingen.

Tilbage i 1997 løb Nike ind i et nærmest identisk problem, da et logo på et par sneakers til al forveksling lignede det arabiske ord for Allah. Dengang valgte Nike at trække halen mellem benene, de undskyldte og trak skoen tilbage.

Det er der dog ikke noget, der tyder på, at Nike vil gøre nu, og det undre blandt andet initiativtageren til underskriftindsamlingen.

”Efter at de kaldte deres sko tilbage i 1997, på grund af et lignende logo, meddelte Nike, at deres sikkerhed omkring logo-design var blevet bedre. Så hvorfor er et lignende logo blevet godkendt? Vi opfordrer Nike til at tilbagekalde denne blasfemiske og krænkende sko, og alle produkter med designlogoet der ligner ordet Allah fra alle deres salg omgående,”

Målet i første omgang er 25.000 underskriftindsamlinger, og det mål er lige ved at blive nået. Hvad mener du om sagen? Minder logoet for meget om ordet Allah, og bør Nike kalde skoen tilbage?