Habte Araya skubbede 8-årig dreng i døden - I Schweiz var han rollemodel for god integration

Skrevet af Henrik R

02/08/2019
En 40-årige Habte Araya der skubbede en 8-årig dreng og hans mor ud foran et tog, er tidligere blevet brugt som rollemodel i Schweiz for god integration.

Dagens topnyheder

For mindre end en uge siden mistede en 8-årig dreng livet, da han sammen med sin mor blev skubbet ud på togskinnerne på Hovedbanegården i Frankfurt. Moren nåede at komme i sikkerhed, men sønnen formåede ikke at komme op, og han døde derfor på stedet.

Gerningsmanden var den 40-årige Habte Araya, der også forsøgte at skubbe en ældre dame ud på skinnerne, men uden held. Politiet pågreb gerningsmanden, der normalt var bosat i Schweiz, og han skal nu stilles for retten, hvor han er anklaget for mord og mordforsøg.

Kort efter anholdelsen kom der detaljer ud om den 40-årige immigrant, der de seneste 13 år har boet i Schweiz. Han var på flugt fra politiet, da han havde truet sin nabo med en kniv, og han låste sin kone og parrets tre børn inde i familiens lejlighed, før han flygtede ud af landet.

Lovpriste Schweiz

Det var dog de færreste, der havde forventet, at Habte Araya skulle gå hen og vise så sindssyge tendenser, som han har gjort. Især i Schweiz var det ikke forventet, for her blev han nemlig brugt som rollemodel for god integration.

Foto: CEN

Mediet Document.dk skriver, at Habte Araya blev fotografet og benyttet i en brochure fra den schweiziske arbejdsmarkedsstyrelse, hvor de ville fremhæve gode immigranter.

Sådan en var Habte Araya, da han kun havde positive ting at sige om Schweiz, og dertil havde han både lært sproget og han var kommet i arbejde. Habte Araya havde især rost det schweiziske skolesystem, hvor han havde mulighed for at give sine børn et bedre liv, end det han selv havde haft.

Hvad der så pludselig gik galt for Habte Araya, vides ikke. Politiet mener ikke, at der skulle være nogen radikalisering eller ideologisk motiv for, at han pludselig valgte at skubbe en kvinde og hendes blot 8-årige søn ud foran et tog.

En talskvinde fra anklagemyndigheden i Frankfurt fortalte på et pressemøde, at Habte Araya og ofrene ikke kendte hinanden. Han var heller ikke påvirket af hverken alkohol eller stoffer. Derfor peger forbrydelsen på en sindslidelse, og Habte Araya skal derfor have foretaget en mentalundersøgelse.