Hader du at sidde ved siden af mænd? Flyselskab skriver historie med nyt bookingsystem til kvinder

Mathias Busekist

8 uger siden

|

08/08/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flyselskabets bookingsystem er det første af sin slags.

Dagens topnyheder

Probemet med mænd, der tror, de kan røre kvinder, uden de har bedt om det, ser desværre ud til at leve videre.

Data fra National In-Flight Sexual Misconduct Task Force viser, at antallet af hændelser næsten fordoblede fra 2017 til 2020.

Ikke nok med det, så er det ikke mere end få måneder siden, at selveste FBI måtte advare om, at sådanne forbrydelser er stigende.

"Generelt begås seksuelle forbrydelser af mænd, og det samme gælder, når de sker på fly."

"Oftest sidder en overfaldsmand umiddelbart ved siden af offeret og udnytter denne nærhed. Ofrene sidder sandsynligvis i et midter- eller vinduessæde med gerningsmanden tættere på eller ved midtergangen, hvilket effektivt blokerer hende. Så hun bliver nødt til at gå forbi gerningsmanden for at komme ud", skriver specialagent Wess Brooker.

Problemet er desværre svært at komme til livs. Eller er det?

Flyselskabet IndiGo har i hvert fald besluttet at lade kvinder bestemme, hvorvidt de ønsker at sidde ved siden af en mand.

Bookingfunktionen, som er den første af sin art, tillader kvinder at se, hvor andre kvinder har booket sæde. Sæderne, der er blevet booket af andre kvinder, vil være lyserøde.

Derefter kan man frit vælge, hvor man vil sidde.

En talsmand for IndiGo udtaler til CNBC Travel, at man med funktionen håber, at det bliver "mere behageligt for vores kvindelige passagerer".

Og hvis man skurrer de sociale medier, så har initiativet allerede høstet store roser.

Der er blandt andet flere kvinder, der mener, at det burde udbredes, efter at de selv har været udsat for at sidde ved siden af ubehagelige mænd.

Andre har derimod kaldt initiativet både diskriminerende og sexistisk.

Slutteligt sætter flere spørgsmålstegn ved, hvordan flyselskabet vil håndtere særtilfælde, hvor mænd identificerer sig som kvinder.