Han var på jagt efter elge - men fandt noget helt andet

Skrevet af Henrik R

04/11/2021
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Han skulle egentlig på jagt efter elge, men det endte med noget helt andet for Greg Zubiak.

Dagens topnyheder

En fredag tog canadiske Greg Zubiak på elg-jagt.

Han var lige ankommet til en mark nær Glaslyn, da han så noget bevæge sig længere henne på marken. Det skriver CBC.

Da han gik hen ad marken blev han mødt med bedende hundehvalpeøjne.

Foto: Facebook

"Så var min elg-jagt ovre for den dag. Hundene sad stille til jeg sagde "ok, så kom da” og derefter løb hundene hen til mig," fortæller Greg Zubiak til CBC.

På marken havde jægeren kun set to hundehvalpe - men da hundene begyndte at løbe, var der mange flere, som havde putte sig ind i hinanden. Der viste sig at være 20 små hvalpe.

De var efterladt i ødemarken tilsyneladende kun med et enkelt tæppe. Greg Zubiak tog alt det tøj af, han selv kunne undvære for at pakke hundene varmt ind i en kasse.

Foto: Facebook

"Hvalpene var så små, at de ikke kunne springe ud over kanten. Så jeg lavede en lille varm seng til dem i kassen," fortæller jægeren.

Han kørte hvalpene til et dyreinternat i Battleford, hvor de sultne og tørstige hvalpe fik mad, drikke og tiltrængt ormebehandling.

Greg Zubiak vurderede at hvalpene, der var mellem tre og seks uger gamle, ikke havde klaret den, hvis de var fundet senere.

"Der er så mange prærieulve i det område, hvor jeg fandt hvalpene, at de ikke havde klaret endnu en nat på en åben mark," lyder det fra Greg Zubiak.