Handicappet dreng smidt ud fra vælgermøde med Donald Trump: Så ringede præsident Obama

Skrevet af Ninna Andreasen

08/11/2016
Vil du savne Barack Obama i Det Hvide Hus?

Mest læste i dag

På dagen, hvor USA vælger ny præsident, mødte den 12-årige JJ Holmes to af valgkampens mest omstridte personligheder. Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump og den siddende præsident Barack Obama.

Hans oplevelser med de to skulle vise sig at være vidt forskellige, skriver The Independent.

JJ Holmes er spastisk lammet. I månedsvis har han brugt sin iPad til at søge på Mary Poppins og Trump-events i forbindelse med valgkampen. Drengen har været spændt på at komme med til et vælgermøde med Donald Trump, som han på ingen måde kan lide.

Det skyldes, at den republikanske kandidat sidste år blev beskyldt for at latterliggøre en handicappet journalist.

- Jeg ville gerne med, fordi Donald Trump gjorde grin med handicappede mennesker, sagde den 12-årige på en videooptagelse mandag til Washington Post, hvor han talte gennem sin computer. 

Lørdag besluttede JJ Holmes’ mor sig for at tage drengen med til et republikansk vælgermøde, når nu har så gerne ville. De stod op klokken 3 og kørte to timer for at være med. 

Den 12-årige havde forud for mødet programmeret sin computer til at sige ting som “Donald Trump gør grin med handicappede”. Inde til mødet kunne han således bare trykke på en knap for at udtrykke sin holdning.

Ifølge moderen var det ikke særlig højt, men snart blev drengen, hans mor og søstre eskorteret ud af hallen på Donald Trumps opfordring.

Ønskede at møde Obama
Uden for vælgermødet fandt en journalist ud af, hvad der var sket. Hun fandt også ud af, at den 12-årige JJ Holmes største ønske var at møde den siddende præsident, Barack Obama.

Og det lykkedes så i går.

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

Det passede JJ Holmes noget bedre. Han fik i øvrigt Barack Obama til at forsikre ham om, at han ville stemme på Hillary Clinton.