Harry Potter-stjerne erkender: Overvejer at droppe skuespillet

Skrevet af Mathias Busekist

15/01/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der ligger dog en sød tanke bag overvejelserne.

Dagens topnyheder

Rupert Grint og kæresten Georgia Groome bruger meget af deres tid på at skabe minder med deres lille pige. Og det er netop fødslen af deres datter, der har fået Rupert Grint til at overveje, om han skal finde en anden karriere. 

Det skriver Daily Mail. 

Grint blev berømt i en meget tidlig alder. Han var blot 11, da han spillede Ron Weasly i 'Harry Potter'-filmene, og han har været verdenskendt siden da. 

Han har dog tidligere givet udtryk for, at han ikke kan lide den berømmelse, der har fulgt med rollen som Ron.

Dette har derfor også noget at sige i forhold til det potentielle karriereskift.  

"Jeg har altid tænkt på, om jeg skulle gå væk fra at være skuespiller, og efter, at jeg er blevet far, er disse følelser blot blevet forstærket. Harry Potter skete i sådan en ung alder, og jeg har altid haft svært ved at håndtere, at jeg er berømt." 

Rupert Grint vil dog altid være taknemmelig for, at Harry Potter-universet har så mange vidunderlige fans.

"Jeg er taknemmelig for, at der er så mange fans. Jeg vil aldrig sige nej til et selfie, men jeg savner af og til at være annonym. Lockdownen har betydet, at jeg i det mindste kan gå rundt med en maske." 

Han fortæller, at hvis han ender med at droppe livet som skuespiller, så skulle han lave noget helt andet. Han nævner her at være håndværker eller tømrer. 

Han beviste, hvor berømt han er, da han oprettede sin profil på Instagram. Han delte et selfie på mediet, hvor han holder sin datter. 

Billedet fik mere end en million likes på blot fire timer.