Havde sin 'snabel' på armen i seks år, fordi den faldt af: Nu er den endelig kommet på plads

Skrevet af Mathias Madsen

04/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand har efter seks bizarre år endelig fået sin penis tilbage mellem benene.

Dagens topnyheder

Det lyder fuldstændig skørt, men den er god nok. 47-årige Malcolm MacDonald har bogstavelig talt gået rundt med sin penis på armen i seks år. 

Malcolm oplevede for flere år siden en infektion, som resulterede i, at hans tæer, fingre og penis blev helt mørkt, og én skæbnesvanger dag i 2014 faldt hans penis simpelthen af, da han skulle tisse.

Det skriver The Sun. 

"Jeg havde bøvlet med en infektion i mit mellemkød i årevis, men jeg havde ingen ide om, hvad der kunne ske. Det spredte sig til mine fingre og mine tæer [...]. Da jeg så min penis blive sort, var jeg helt ved siden af mig selv. [...] Jeg var i total panik. Jeg vidste inderst inde, at det ville ske [...]. Så en dag faldt den bare på gulvet," forklarede Macdonald i 2018 og uddybede:

"Fordi jeg havde været gennem det rædsel at vide, at jeg ville miste den, samlede jeg den bare op og puttede den i skraldespanden. Jeg tog på hospitalet, og de sagde, at det bedste de kunne gøre for mig var, at rulle den tilbageværende stump sammen som en lille cocktailpølse. Det var hjerteskærende."

I to år levede Malcolm som "en skyggemand" uden penis og forsøgte at drukne sorgerne med alkohol. 

"Mit liv faldt virkelig fra hinanden, fordi jeg ikke have nogen selvtillid. Jeg drak for meget. Jeg så ikke min familie og venner - Jeg ønskede simpelthen ikke at indse det," har han forklaret. 

Efter flere års nedtur fik MacDonald dog tilbudt som den første i verden at få 'dyrket' en ny penis på sin arm, som lægerne forhåbentlig kunne flytte ned på sin rette plads efter to år. 

Det tilbud sagde han selvfølgelig ja til.

MacDonald blev desværre alvorligt syg, da operationen skulle finde sted, og den måtte derfor udskydes. Så kom corona, og operationen blev udskudt endnu engang, men nu er der endelig godt nyt. 

The Sun har nemlig berettet, at den 47-årige far til to endelig har fået sin penis tilbage på sin rette plads. 

"Det var en ni timer lang operation. Det første jeg gjortde var at kigge ned, og jeg tænkte: 'Oh Gud. De ramte plet denne gang.' Jeg følte mig som en rigtig mand igen," har MacDonald udtalt. 

MacDonalds penis blev 'dyrket' af kød fra hans arm af David Ralph, som er læge og professor ved Londons universitetshospital og har øgenavnet 'Penismageren'.

Fordi penissen er lavet af MacDonalds eget kød, betyder det, at han rent faktisk har følelse i den, og på sigt er det planen, at en pumpe skal installeres, så han kan være seksuel aktiv igen. 

"Dette kan være et vendepunkt i mit liv. Mit held har ikke været det bedste indtil videre, men det kan ikke blive ved med at være skidt, kan det? Kan du forestille dig seks år af dit liv med en penis dinglede fra armen? Det har været et mareridt, men det er væk nu [...]," har MacDonald udtalt. 

Du kan se billeder af MacDonald og hans (censurerede) penis ved at trykke her. På siden kan du også læse en forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre at 'dyrke' en penis på armen, og ved at trykke her kan du se hans arm efter operationen.