Helt vildt: 24-årig vinder over 5 milliarder kroner i Lotto

Skrevet af Henrik R

24/04/2019
Det kan være svært nok at planlægge, hvad man skal bruge en gevinst fra Eurojackpot til, men det bliver uden tvivl svært for den 24-årige at bruge alle sine penge, før han går bort.

Mest læste i dag

Lottogevinsterne i Danmark er generelt i den moderate ende, men selv hvis man ender med syv rigtige, så vil man oftest kunne trække sig tilbage og leve resten af livet på sin gevinst. Vinder man derimod Eurojackpot, så vil man kunne leve et liv i sus og dus.

De mange hundrede millioner som man kan vinde i Eurojackpot, er dog intet sammenlignet med den gevinst, som en 24-årige amerikaner vandt forleden. Manuel Franco fra den amerikanske by Milwaukee følte sig heldig, og han købte derfor fem lottosedler til det utroligt populære Powerball-lottospil for omkring 65 kroner.

Da han sad og gennemgik sine kuponer, kunne han langsomt se, at han havde det ene tal efter det andet, og så stak det helt af.

”Jeg kiggede på min sidste kupon et nummer ad gangen. Da jeg så, at det første og andet nummer passede, begyndte mit hjerte at hamre,” den 24-årige til NBC News ifølge Ritzau.

Præmien som Manuel Franco kunne se frem til, var intet mindre end 5,1 milliard kroner, hvilket er den tredjestørste gevinst nogensinde i amerikansk historie. Der er tidligere blevet vundet både 5,3 milliarder og 10 milliarder kroner i Powerball-spillet.

Får udbetalt under halvdelen

Selvom Manuel Franco har vundet et astronomisk beløb, så får han altså ikke samtlige 5,1 milliard kroner udbetalt. Han har valgt at få pengene udbetalt kontant, og allerede der, bliver der skåret en del af præmiepuljen af.

Yderligere skal der betales skat af gevinsten, da lottogevinster i USA ikke er skattefrie som i Danmark, og dermed ender Manuel Franco med at modtage rundt regnet 2.2 milliarder kroner.

Den 24-årige milliarder har planer om, at han vil betale for sin families universitetsudgifter, og så vil han også gerne donere penge til velgørenhed. Sidst men ikke mindst, så har han også planer om, at han skal rejse en lille smule.