'Hitlers ubåd' fundet: Har fragtet ham til Sydamerika

Skrevet af Mathias Nielsen

23/09/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ubåd er blevet fundet ud for den argentinske kyst, og den kan meget vel være vigtig for en vis teori.

Dagens topnyheder

Der har floreret mange rygter om Adolf Hitlers død. Officielt begik han selvmord i en bunker i Berlin den 30. april 1945, men flere har spekuleret i, at det var et stunt.

I virkeligheden drog Hitler til Sydamerika, hvor han levede i eksil frem til sin død. Hvad der rent faktisk passer, får vi formentlig aldrig et svar på.

Til gengæld er der netop blevet fundet en ubåd ud for den argentinske kyst. Her har et hold dykkere været nede for at se nærmere på skibet, og skal man tro holdets leder, Abel Basti, så er det en ubåd, som har fragtet Hitler til Sydamerika i sin tid.

Det 80 m lange vrag blev opdaget nær Quequen, en havn i det centrale Argentina. Vraget ligger på 30 meters dybde, men er endnu ikke blevet identificeret officielt.

Basti, der har skrevet flere bøger omkring sin teori om, at Hitler overlevede Anden Verdenskrig og flygtede til Argentina, er overbevist om, at vraget beviser hans påstand.

"Jeg arbejdede i to år med at lede Missing Link-holdet i dette område for at finde en tysk ubåd," sagde Basti ifølge Mirror og tilføjede:

"Formodningen er, at den ankom snigende i vinteren 1945. Metodikken bestod i at gå fra borde og derefter sænke ubåden for at fjerne alle spor. Min hovedhypotese er, at Hitler flygtede til Argentina. Dette kunne være ubåden, der evakuerede Hitler i slutningen af ​​krigen."

Men hvad gjorde Hitler så, da han kom på land? Også det har Basti en teori omkring.

Han mener, at Hitler tog hen til en nazist-ejet ranch Moromar, cirka 38 kilometer nord for Quequen, hvor han angiveligt kom i land.