Hun betaler for en fremmed mands indkøbsvarer: Får et chok, da hun møder på arbejde få uger senere

Skrevet af Henrik R

21/07/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Hun betalte 47 kr. for den fremmede mands varer. Et par uger senere fik hun et kæmpe chok, da hun mødte ind på arbejde.

Mest læste i dag

Tracy Warshal handlede ind i Aldi, da manden foran hende i køen havde glemt sin pung.

Hun mente, det var dumt, hvis han skulle hjem efter den, så hun valgte at betale hans regning på 7 dollars, som svarer til omkring 47 danske kroner.

Men Warshal, som er fra delstaten Georgia i USA, havde ikke regnet med, at hendes lille handling ville medføre sådan en reaktion.

Manden spurgte om hendes navn, men hun gav ham kun sit fornavn, skriver ABC News.

Tilfældigvis havde hun også en T-shirt på den dag, hvor navnet på den fond, hun arbejder for, Piedmont-fonden, stod skrevet på.

Det lykkedes derfor manden at finde 39-årige Tracy og i hendes navn, donerede han 10.000 dollars, omkring 67.000 kr, til fonden.

Ville give ham et kram
Manden har ønsket at være anonym, men historien har fået masser af opmærksomhed.

Pengene bliver tilegnet en velgørenhedsorganisation, som arbejder med kræftpatienter.

Tracy Marshal siger, at hun godt kan forstå, at han vil være anonym, men hun villle gerne give ham et kram og takke ham for donationen.

Hun har ikke set manden, siden hun betalte for hans indkøbsvarer, men håber, at historien kan være en påmindelse om, at de små ting også tæller.

"Jeg er bare glad for, at en lille gestus gjorde en stor forskel og havde en betydning for en masse mennesker," siger Warshal til ABC News. Hun fortsætter:

"Jeg håber, det får folk til at overveje to gange at gøre en lille god gerning for andre. Srlv et smil eller et kompliment når langt i disse dage."