Hun blev gift med sin 'eneste ene' og fik tre børn: Så opdagede hun, hvem han virkelig er

Skrevet af Nicolai Busekist

29/03/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde har afsløret, at hun blev gift med sin 'sande kærlighed', som hun også fik tre børn med, inden hun opdagede, hvem han virkelig er.

Dagens topnyheder

Celina Quinones, der kommer fra Colorado i USA, gjorde sig en chokerende opdagelse, da hun brugte lidt tid på at sammensætte sit stamtræ.

Da hun havde et ønske om at finde ud af mere om sit stamtræ og sin familie, besluttede hun sig for at få foretaget en DNA-test.

Efter at have modtaget resultaterne på denne test, fandt Celina ud af, at hendes mand, Joseph, ikke blot er hendes mand - det er også hendes fætter. Det skriver The Sun.

Det har hun selv afsløret i en video på TikTok, hvor hun også fortæller, at hun blev 'knust', da hun så, hvad resultaterne af hendes test viste hende.

Til trods for, at hun har fundet ud af, at hendes mand også er hendes fætter, så har hun ikke intentioner om at forlade ham.

"Giftede mig med min mand i 2006. Uden at tænke over det, fik vi tre børn," lyder det fra Celina.

"Så fandt jeg ud af, at vi er i familie og han er min fætter."

Som titel til hendes video, har hun skrevet følgende: "Mine børn og min mand er alt for mig, og vi har ignoreret det."

"Alle vores børn har 10 fingre og 10 tæer. Det er godt at bryde isen med."

I en anden video, der også er blevet delt på TikTok, fortæller hun, at hverken hun eller Joseph var klar over, at de er i familie, da de først fandt sammen for næsten to årtier siden.

"17 år med min mand. Nej, vi vidste det ikke, før vi fik foretaget en DNA-test. Vi var forlovet i fire måneder, før vi blev gift," forklarer hun.

"Han er stadig og vil altid være mit et og alt. Jeg vil ikke lade en lille smule blod ødelægge det, vi har skabt: denne smukke familie."

Videoen er endt med at gå viralt på det sociale medie, hvor den har fået mere end fire millioner visninger. Derudover er der også flere tusinde personer, der har kommenteret på videoen.

Rigtig mange har givet udtryk for, at de er chokerede over at høre om parrets historie, mens andre har slået fast, at de ikke forstår, hvorfor parret bliver sammen.

"Så I besluttede jeg for at blive sammen? Det er sygt," lød det blandt andet fra en bruger.

"Det er så ulækkert. At I vælger at date så tæt på jeres familie og lokalsamfund, er så underligt," skrev en anden.

"De ligner bogstaveligt talt hinanden. Hvordan vidste de det ikke?" lød det spørgende fra en tredje.

"Så ingen ved brylluppet vidste det?" spurgte en fjerde.

I kommentarsporet har Celina svaret en række af de personer, der mener, at hun og Joseph bør gå fra hinanden.

Her har hun understreget, at de først har fundet ud af det, efter at have fået tre børn sammen. Derfor ønsker de ikke at bryde deres familie op af denne grund. Flere har dog svaret efterfølgende, at de stadig ikke forstår deres beslutning.