En kvinde har brugt en enorm sum penge på at sikre, at hun har de ‘største læber i verden’ – og det kræver endda en ugentlig indsats fra hende.
Lige nu læser andre
En indholdsskaber har indrømmet at have brugt over 37.000 pund på fillers for at sikre sig, at hun kan have titlen for at have ‘verdens største læber’. Det svarer til næsten 320.000 danske kroner.
Vienna Würstel, som bor på Mallorca i Spanien og er kendt for sine enorme læber, fortæller, at fremmede kalder hendes ekstreme læber for ‘grimme’. På trods af dette, har hun ikke planer om at stoppe med fillerbehandlingerne foreløbig.
“Jeg har de største læber i verden, men jeg stopper ikke her – jeg vil have dem endnu større,” sagde Vienna i en ny episode af ‘Hooked On The Look’ hos Truly ifølge The Sun.
Influenceren begyndte med kosmetiske behandlinger allerede som 18-årig, da hun første gang fik lavet læberne. Nu fortæller hun, at hendes krop har ‘mere plastik end kropsfedt’.
Læs også
Hun har fået foretaget flere behandlinger og operationer for at opnå sit unikke udseende – herunder brystforstørrelse, læbeløft, øjenløft, BBL (brazilian butt lift) samt kind- og hageimplantater.
I alt har Vienna brugt omkring 160.000 dollars (ca. 1 million danske kroner) på operationer, og hun har brugt lidt over 50.000 dollars (ca. 320.000 kroner) alene på læberne.
Hun er så dedikeret til sine fyldige læber, at hun flyver fra Mallorca til Frankfurt for at få sine fillers, hvilket hun selv har afsløret.
“Jeg får fillers nogle gange hver uge, men som regel går der mellem to og fire uger mellem behandlingerne. Jeg vil have dem virkelig store, virkelig ekstreme. Jeg vil virkelig skille mig ud,” sagde hun.
Men Vienna får også meget negativ opmærksomhed på grund af sine store læber, men det får hende ikke til at stoppe.
“Jeg bliver dømt meget på grund af mit udseende. Folk filmer mig direkte i ansigtet, og folk råber, hvor grim jeg er. Jeg bliver stirret på hele tiden,” sagde hun.
Derudover har såkaldte ‘trolls’ på de sociale medier opfordret hende til at ‘sagsøge sin plastikkirurg’, kaldt hendes udseende for ‘ulækkert’ og hævdet, at hendes kirurg ‘burde arresteres’.
Og det er ikke kun fordomme, Vienna må håndtere, da hendes store læber også gør det fysisk svært for hende at trække vejret.
“De store læber påvirker totalt, hvordan jeg taler, men også hvordan jeg drikker, spiser eller trækker vejret. Nogle gange er det endda svært at få luft,” sagde hun.
Men trods al kritikken er Vienna fast besluttet på at blive ved med at se ud, præcis som hun vil.
“Jeg vil aldrig stoppe med plastikkirurgi, fordi det gør mig til den person, jeg ønsker at være,” slog hun fast.
En lang række YouTube-brugere var målløse over Viennas opsvulmede læber, og mange skyndte sig derfor ned til kommentarsporet for at dele deres mening.
“Hvilken kosmetolog og plastikkirurg tillader det her? Det må da næsten være ulovligt?” skrev en bruger, mens en anden skrev: “Hun ligner en, der har fået en voldsom allergisk reaktion. Hvilken læge ville godkende det?”
“Hun ser ikke menneskelig ud,” kommenterede en tredje, og en fjerde fulgte op med: “Det ser så smertefuldt ud.”
“Det ser virkelig ubehageligt ud,” lød det fra en femte.