Hun kørte ind i den forkerte indkørsel: Det kostede hende livet

Skrevet af Mathias Busekist

16 uger siden

|

24/01/2024
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Hun mistede livet efter at have drejet forkert af.

Dagens topnyheder

Da 20-årige Kaylin Gillis var ude med sine venner, vidste hun ikke, at det skulle være deres sidste tid sammen som flok.

For efter at have været ude med vennerne, heriblandt hendes kæreste Blake Walsh, kørte hun ind i en indkørsel i Hebron, ca. 40 km nord for Albany, i april 2023, hvor hun mistede livet.

De var nemlig kørt ind i den forkerte indkørsel, skriver UniLAD. 

Men inden de kunne nå at forlade ejendommen, kom den 66-årige Kevin Monahan ud på sin veranda og affyrede to skud fra et haglgevær, hvoraf det ene ramte Gillis.

Under de afsluttende argumenter i retten tirsdag fortalte anklageren, at Monahan var motiveret af "irrationelt raseri mod ubudne gæster".

"Han handlede ud af vrede. Det er det eneste, der kan udledes af at skyde på folk inden for 90 sekunder efter, at de har været på hans ejendom."

"Han greb sit haglgevær og havde til hensigt at få dem til at forsvinde så hurtigt som muligt, og han var ligeglad med, om de blev såret eller dræbt," udtalte assisterende distriktsadvokat Christian Morris.

Monahan og hans advokat fastholdt dog hele tiden, at skyderiet var et uheld.

Førstnævnte indtog selv vidneskranken og udtalte, at han troede, at hans hus var "under belejring" af ubudne gæster, da han så køretøjerne rulle op i indkørslen.

Han hævdede videre, at han snublede over søm, der stak op fra verandaen, og derefter mistede balancen, da haglgeværet faldt ud af hans hænder og ned på terrassen.

"Det var ikke min mening at affyre det andet skud," vidnede Monahan i retten i sidste uge.

Ikke desto mindre tog det kun juryen en time at finde Monahan skyldig i overlagt mord efter at have skudt Gillis.