Hun mistede ringen, hun havde fået af kæresten: 47 år senere modtog hun en utrolig besked

Skrevet af Mathias Busekist

90 uger siden

|

23/08/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Det er 47 år siden, at hun mistede ringen.

Dagens topnyheder

Det var 47 år siden, Debra McKenna mistede ringen, mens hun vaskede hænder i et stormagasin i Portland, Maine - men for nylig blev den fundet.

Debra var kun 16 år, da hun mistede ringen, som hun havde fået af sin kæreste Shawn.

Hun kunne trøste sig med, at Shawn erstattede ringen med en vielsesring nogle år senere. 

Parret endte med at være sammen i fire årtier, indtil Shawn døde efter lang kræftsygdom. 

Overraskende opkald

Man kan kun forestille sig hendes overraskelse, da hun modtog opkaldet den 14. februar 2020 af sin gymnasieforening, der fortalte hende, at nogen havde fundet ringen. 

Ikke nok med det, den blev fundet under otte tommer jord i Helsinki, Finland.

Marko Saarinen fra Helsinki fortæller, at han fandt ringen, da han var ude på en vandretur med sin metaldetektor. Da han så årgang, gymnasium og initialerne, der var indgraveret i ringen, henvendte han sig til Morse High School for at finde dens retmæssige ejer.

Foto: Privat

Debra tror, at ringen har fundet vej til den anden side af havet som et tegn fra Shawn.

"Han troede aldrig på tilfældigheder; han troede på, at alting sker af en årsag. Han vil have, at jeg skal huske ham."

"Jeg græd meget, da jeg fik at vide, at nogen havde fundet den og gjort sig umage for at finde mig," fortalte den 63-årige kvinde sidste måned til Bangor Daily News.