Hun var i færd med at hyre lejemorder til at dræbe sin mand - men denne fejl sendte hende direkte i fængsel

Skrevet af Mathias Busekist

26/03/2024
Du skal kun fejle en gang før dit korthus krakelerer.

Dagens topnyheder

Næsten 10 år efter at have forsøgt at hyre en lejemorder til at dræbe sin mand, blev Dalia Dippolito idømt 16 års fængsel.

Det skriver UniLAD.

Året er 2009. Dippolito har forladt mødet med den mand, som hun troede skulle udføre drabet. På mødet diskuterede de forskellige metoder, han kunne føre drabet ud i livet.

Lejemorderen mente, at det bedste ville være at dræbe hendes mand i deres fælles hjem og efterfølgende få det til at ligne et indbrud, som udviklede sig noget til noget langt værre.

Den 5. august kom Dippolito hjem og fandt, hvad hun troede var et rigtigt gerningssted for mordet på hendes daværende mand.

Hun vidste ikke, at hun havde begået især én stor fejl, som i sidste ende skulle ende med at sende hende i brummen.

Det var nemlig slet ikke en lejemorder, hun havde været i kontakt med i alle de måneder, men derimod en betjent.

På mødet var han udstyret med et skjult kamera, hvilket han også var, da Dippolito ankom til det falske gerningssted, og betjentene fortalte hende, at Michael var død.

I virkeligheden var hendes mand ikke død, men blot blevet bedt om at forlade hjemmet for en stund.

Politibetjenten brugte sine optagelser i retten, hvor det blandt andet kom frem, at hun var klar til at betale 7.000 dollars for at "få ham af vejen".

Dommer Glenn Kelley fandt situationen afskylig og rettede da stemmen mod Dippolito, som hun sagde havde ageret på en "kold og kalkuleret måde".

"Denne særlige forbrydelse blev ikke begået på en usofistikeret måde, men på en sofistikeret og kalkuleret måde," sagde Kelley.

"Der var en plan, som Dalia Dippolito havde lagt for at dræbe Mike Dippolito."

Anklageren spekulerede i, at Dippolito ønskede sin eksmand død, så hun kunne modtage hans aktiver og opsparing.

Oprindeligt blev det hævdet, at Dippolito skulle have haft en dom på 30 år, men den blev reduceret til 16 år på grund af hendes gode opførsel, mens hun var i husarrest.