Hun ville tage selfie med vens mobil: Synet på skærmen får hende til at ringe til politiet

Skrevet af Sol Stoffregen

26/09/2016
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Den 18-årige engelske kvinde Kirsty-Ann Barr glemmer aldrig, hvad hun så på sin vens mobiltelefon.

Dagens topnyheder

Da 18-årige Kirsty-Ann Barr hyggede med sin kæreste og deres sambo i deres fælles hjem i East Yorkshire i England, gjorde hun en uhyggelig opdagelse. Det skriver det britiske medie Mirror. 

Som en joke ville den unge kvinde tage sjove selfies af sig selv og kæresten på bofællen Nathan Kozels mobiltelefon, så da den berusede 24-årige Nathan gik ind i et andet rum i løbet af aftenen, snuppede hun hans mobil.

Her opdagede Kirsty-Ann Barr til sin store frygt, at samboens mobil var fyldt med børneporno. Det ene ubehagelige billede med afklædte børn dukkede op efter det andet. 

- Jeg var total chokeret. Der var så mange billeder. Billeder af små børn, der poserede alene og sammen med voksne. Det var så frygteligt, siger Kirsty-Ann Barr til Mirror. 

Hun og hendes kæreste vidste, at de måtte gøre noget i en fart.

- Vi fik fat i min kærestes iPad og gik i gang med at filme, mens vi scrollede billederne igennem af frygt for, at han ville slette dem. Det var ulækkert, siger Kirsty-Ann Barr.

Bagefter ringede de til politiet, som kom og anholdt den sovende Nathan Kozel. 

Kirsty-Ann Barr og hendes kæreste er dybt chokerede over at opdage sandheden om deres bofælle, som de tit spiste og hyggede sammen med. 

I retten indrømmede Nathan Kozel seks forhold angående besiddelse af børne- og dyreporno og blev straffet med en bøde på 20 britiske pund svarende op 170 danske kroner og 30 dages rehabilitering.

Derudover skulle han betale 60 britiske pund i gebyrer - godt 500 danske kroner.

Kirsty-Ann Barr, som er flyttet ud af det fælles hjem, er meget utilfreds med straffen, som hun synes er alt for lav taget forbrydelsen i betragtning.