Hund overlever to måneder i mørk hule

Skrevet af Nicolai Steinicke

16/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hunden Abby var væk i næsten 60 dage, hun var fanget i en hule med 14 grader. Det var ren tilfældighed, at hun blev fundet.

Mest læste i dag

Jeff Bohnert havde opgivet at skulle se sin 13-årige hund Abby igen. Hans to hunde, Abby og Summer, havde leget udenfor d.9 juni. Men senere var kun Summer kommet hjem igen.

Bohnert lavede et opslag på Facebook, for at spørge om nogen havde set hans hund, spurgt naboer og kontaktet politiet, men hans hund forblev savnet. Indtil han knap 2 måneder senere, fik en sms fra sin nabo.

Den 6. august drog huleforsker Gerry Keene ud sammen med fem andre voksne og fem børn for at udforske "Berome Moore-hulen" - og opdagede noget sammenkrøbet. "Hun lå bare der, krøllet sammen som en bold," husker Keene. "Hun løftede hovedet og kiggede på os, men svarede ikke, da vi kaldte på hende. Det så ud, som om hun var ved at dø." Skriver BILD.

Abbys ejer har mistanke om, at hun faldt ned i hulen gennem et hul eller en skjult indgang. Hunden havde forsøgt at komme ud af hulen, men da det ikke var lykkedes, var hun krøbet sammen. 

Inden hun forsvandt, vejede hunden omkring 23 kilo, da hun blev fundet vejede hun cirka halvdelen.