Natasha kunne ikke forstå sin søns dårlige ånde - så opdagede hun, hvad der sad fast i hans næse

Skrevet af Henrik R

16/08/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
En ung mor ringede til lægen, da hendes tre-årige søn havde lugtet fælt ud af munden og næsen i en uge. Men så løste hun selv mysteriet.

Mest læste i dag

Engelske Natasha Langdale kunne næsten ikke holde lugten af sin egen søn ud, men efter hun i en uge havde undret sig over, hvorfor han lugtede så rædselsfuldt ud af munden og næseborene, fandt hun forklaringen.

Det skriver Mirror.

Egentlig troede Natasha Langdale, at tre-årige Karson måske havde haft en infektion, mens han var på ferie, og derfor nåede hun lige akkurat at ringe til lægen, før hun med Googles hjælp selv fandt ud af, at årsagen måske var en helt anden. 

Da hun spurgte Karson, om han havde puttet noget op i næsen, begyndte den lille fyr nemlig at skraldgrine og fortalte, at han havde øret fra en flodhest siddende i næsen. 

”Først havde jeg ingen anelse om, hvad han talte om,” fortæller 21-årige Natasha Langdale, der bor i South Yorks. “Men da han sagde, det var noget, der var sket, mens han var i bad, gik det op for mig, hvad han mente, og imens Karson grinede og grinede, kiggede jeg op i hans næse og kunne se noget langt oppe, der var pink.”

Til at starte med kunne Natasha Langdale ikke få fat den pink klump, men på internettet fandt hun en teknik, hvor man trykker det ene næsebor ind, mens man puster hårdt ud via munden. 

Denne lille skum-fidus, der tilhørte Karsons badesvamp formet som en flodhest, var skyld i den grimme lugt.

“Den rykkede sig en lille smule, men jeg besluttede at bruge en pincet til at hive den ud,” forklarer den unge mor. Endelig fik hun den lille pink, skum-klump ud, der ganske rigtigt var øret på en badesvamp formet som en flodhest. 

Natasha Langdale har fortalt til Mirror, at den dårlige ånde og lugt var så slem, at hun flere gange skulle kaste op, mens hun prøvede at få fat i den lille svampe-klump. Til gengæld forsvandt den dårlige lugt stort set ligeså snart, svampen var ude. 

Sønnen kunne også sagtens selv lugte den ækle lugt og lovede sin mor, at han aldrig vil stikke noget op i næsen igen.