Hund slikkede på sin ejer: Nu har hun mistet både arme og ben

Skrevet af Henrik R

12/09/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En kvinde lod sin schæferhund slikke på hende, og det fik alvorlige konsekvenser. Hun skulle opererees otte gange, og hun mistede både sine arme og ben.

Dagens topnyheder

Marie Trainer havde været på en dejlig ferie i Den Dominikanske Republik, men da hun kom hjem, begyndte hun pludselig at blive syg. Hun fik smerter i ryggen og kvalme, og valgte derfor at tage fri fra arbejdet.

Hendes temperatur steg og faldt som en elevator på overarbejde, og hun endte derfor med at tage på skadestuen den 11. maj, hvor hun blev indlagt.

Det sidste Marie Trainer husker er, at hun vågnede op ni dage senere i en hospitalsseng, og det var uden arme og ben.

Lægerne havde nemlig amputeret dem som følge af en meget alvorlig infektion, som de i første omgang troede, at hun havde haft med sig hjem fra ferien.

Det tog dem syv dage at identificere årsagen, og det viste sig i stedet at være noget langt mere uskyldigt. Det var nemlig kys fra hendes schæferhund, der havde givet hendes den livsfarlige infektion.

Hun var tæt på døden

Den midaldrende kvinde havde fået den sjældne capnocytophaga canimorsus-bakterie, som mennesker typisk kan få, hvis de bliver bidt af en hund. I dette tilfælde var det ikke et hundebid, men derimod kærlige hundeslik, som Marie Trainer havde fået fra sin schæferhund.

Lægerne mener, at kvinden fik overdraget bakterien, da hendes hun slikkede hende i et åbent sår, og det medførte altså, at kvinden var meget tæt på at dø. Lægen der opererede Marie Trainer, Margarat Kobe, fortæller, at de sjældent har set så slemt et tilfælde af infektionen før.

“Det her er uden tvivl det værste tilfælde, vi nogensinde har set med henblik på, hvor syg man kan blive af en infektion. Hun var meget tæt på at dø,” lyder det fra lægen ifølge CNN.

Infektionen havde spredt sig til kvindens næsetip, hendes øre, ben og ansigt. Hun mistede dog ikke nogen dele af ansigtet, men der var ingen chance for, at hendes ben og arme ville overleve infektionen, og derfor var de nødt til at amputere dem.

I alt fik kvinden otte operationer, og nu arbejder hun i fællesskab med lægerne på at få proteser.