Hvis du sover med fjernsynet tændt, kan det øge risikoen for en tidligere død

Skrevet af Mathias Busekist

29/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sover man med fjernsynet tændt, kan det øge risikoen for en tidlig død.

Mest læste i dag

Det er helt sikkert mange, der er skyldige i at falde i søvn foran fjernsynet efter en sen Netflix-aften, men det viser sig nu, at det kan være skadeligt for helbredet. 

I en undersøgelsen, der blev foretaget af Northwestern University School of Medicine, bliver det bekræftet, at hjerte-kar-funktionerne tager skade - og dermed øges risikoen for en tidligere død - ved eksponering for selv det mest moderate lys.

Phyllis Zee, der arbejder med søvnmedicin ved Northwestern University Feinberg School of Medicine, knyttede nogle ord til resultaterne af undersøgelsen, hvor man sammenlignede resultaterne af at sove i et rum med meget lys med at sove i et svagt oplyst rum.  

De observerede voksne i alderen 63-84, hvorefter de kunne bekræfte, at efter at have sovet i et rum, hvor eksempelvis fjernsynet var tændt, blev deres blodsukker og hjertefrekvens forhøjet. 

Insulinresistens - når celler i muskler, fedt og lever ikke har nemt ved at få glukose fra blodet - opstod også om morgenen efter at have sovet med fjernsynet tændt. 

Dette vil i sidste ende resultere i, at bugspytkirtlen kommet til at producere mere insulin, hvilket betyder, at blodsukkeret vil være højere.

"Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at blot en enkelt nat med eksponering for moderat belysning under søvn kan forringe glukose- og kardiovaskulær regulering, som er risikofaktorer for hjertesygdomme, diabetes og metabolisk syndrom," forklarede Zee til Northwestern Now, hvorefter hun tilføjede: 

"Det er vigtigt at undgå eller minimere mængden af lyseksponering under søvn." 

Det blev også bekræftet, at eksponeringen for lys under søvnen var "forbundet med en højere forekomst af diabetes, fedme og forhøjet blodtryk" blandt ældre mænd og kvinder.

Forfatteren bag undersøgelsen, Minjee Kim, professor i neurologi ved Northwestern University Feinberg School of Medicine, har også kommenteret resultaterne.

"Uanset om det er fra ens smartphone, at man lader et tv stå tændt natten over, lever vi blandt et rigeligt antal kunstige lyskilder, der er tilgængelige 24 timer i døgnet," kommer det, hvorefter der tilføjes:

"Ældre voksne har allerede en højere risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdomme, så vi ønskede at se, om der var en forskel i hyppigheden af disse sygdomme i forbindelse med lyseksponering om natten."