I 23 år sad David fængslet for drab og voldtægt: Så skete der noget, som ændrede hans liv

Skrevet af Mathias Madsen

16/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter at have siddet fængslet i 23 år skete der noget fantastisk for David Milgaard, men nu er han afgået ved døden.

Dagens topnyheder

I 1969 blev sygeplejerskeeleven Gail Miller voldtaget og på brutal vis myrdet, og der gik ikke længe, før politiet mente, at de havde fundet gerningsmanden. 

I januar 1969 var 16-årige David Milgaard og hans to venner, Ron og Nichol, i Canada for at besøge deres fælles ven, Albert Cadrain. 

Under deres besøg blev 20-årige Gail fundet død på på en sneklædt skrænt, og sagen fik stor opmærksom. 

Det gjorde, at politiet i et desperat forsøg på at finde den skyldige vendte blikket mod David og hans to venner. 

David valgte at melde sig selv til politiet for at samarbejde og få sagen afsluttet, da han vidste, at han ikke havde gjort noget galt. 

Politiet fik dog truet både Ron, Albert og Nichol til at afgive falske forklaringer, som politiet brugte til at få David dømt for mordet på og voldtægten af Gail. 

D. 31. januar 1970 - cirka et år efter mordet - blev David idømt livstid for drabet på 20-årige Gail, og de næste 23 år brugte han i fængslet. 

Her blev han blandt andet voldtaget og forsøgte at begå selvmord alt imens, at hans advokater kæmpede for at få hans navn renset. 

I 1991 blev sagen endelig taget op igen, og David blev løsladt i april 1992 efter næsten 23 år i fængsel for en forbrydelse, som han ikke havde begået. 

Der gik dog adskillige år, hvor samfundet fortsat troede, at David var en morderisk psykopat. 

Først i juli 1997, da britisk politi analyserede DNA-prøver fra sæd, som var fundet på Gails lig, blev David fuldstændig renset, og den rigtige morder blev fanget. 

Serievoldtægtsmanden Larry Earl Fisher blev dømt livsstid for drabet. 

Efter sin løsladelse i 1992 blev David tildelt en enorm erstatning. 

Han fortsatte desuden sit arbejde som socialpædagog, ligesom han begyndte at holde foredrag og skrev tre bøger om sin tid i fængslet. 

D. 14. maj i år blev David alvorligt syg, og d. 15. maj afgik han som 69-årig ved døden på grund af lungebetændelse.