Iransk leder: Folk der tager corona-vaccine bliver homoseksuelle

Skrevet af Henrik R

09/02/2021
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En religiøs iransk leder melder ud, at folk der tager vaccinen mod covid-19, ender med at blive homoseksuelle.

Mest læste i dag

Hvis man ikke ønsker at blive homoseksuel, så skal man ikke tage vaccinen mod covid-19. Sådan lyder budskabet fra den religiøse iranske leder fra byen Qom.

Abbas Tabrizian er stor modstander af vestlig medicin, og han har derfor lagt et yderst bizart opslag ud på de sociale medier. Et opslag hvor han blandt andet fortæller, at folk der bliver vaccineret mod covid-19, ender med at blive homoseksuelle.

“Hold dig væk fra det. Dem der har taget covid-vaccinen, er blevet homoseksuelle” lyder det i et opslag fra imamen ifølge mediet Jerusalem Post

Selvom udmeldingen lyder rigtig bizart, så har Abbas Tabrizian rigtig mange følgere. Ifølge Jerusalem Post, så har Abbas hele 210.000 følgere på det sociale medie Telegram, og han bruger ofte sin kanal til at udtrykke sin skepsis omkring vesten og medicin fra vesten.

Han mener således, at folk bør benytte islamisk medicin, da det har gjort den vestlige medicin irrelevant.

Han sætter folks liv i fare

Hos LGBT-aktivisten Peter Tatchell, så er det ikke uproblematisk, at Abbas Tabrizian kommer med så absurde budskaber. Der er nemlig risiko for, at folk tror på hans udmeldinger, og det vil medføre, at flere ikke vil lade sig vaccinere.

“Han dæmoniserer både vaccineprogrammet og LGBT-folk uden en snert at bevis. Han bringet folks liv i fare ved at skræmme dem til, at de ikke skal lade sig vaccinere mod covid-19,” lyder det fra Peter Tatchell til Jerusalem Post.