Ironisk: 'Til døden jer skiller' blev sandhed efter 15 minutter

Skrevet af Jakob A. Overgaard

26/08/2019
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Til døden jer skiller blev lidt for bogstaveligt for et ungt par fra Texas. Kun få minutter efter, de havde afsluttet deres bryllupsceremoni, kørte de ud foran en pickup, der alt for tidligt afsluttede det korte ægteskab.

Dagens topnyheder

Kun få minutter efter et ungt par havde forladt deres egen bryllupsceremoni blev de dræbt i en bilkollision, fortæller det amerikanske nyhedsmedie KFDM.

Det drejede sig om 19-årige Harley Morgan og 20-årige Rhiannon Boudreaux, der kort tid efter deres bryllupsløfter trak ud fra parkeringspladsen og ind på på Highway 87. Her kolliderede deres bil med en pickup, der havde en trailer med en traktor bagpå, skriver politiet i Orange, Texas.

Politiet talsmand Gary Keaton fortæller, at brudgommens mor og søster, kørte lige bag ved de nygifte og dermed var vidne til den dødbringende kollision.

"Jeg så mit barn dø," fortalte Harley Morgans mor til KFDM. "Jeg har stadig min søns blod på mig, fordi jeg prøvede mit bedste på at rive dem begge ud af bilen. Synet vil hjemsøge mig resten af ​​mit liv. Jeg vil ikke glemme det. Det vil aldrig forsvinde. Jeg vil hver eneste nat i mit liv se lastbilen dræbe mit barn."

Føreren af pickuppen kom ikke til skade under uheldet.

Kennia Morgan fortæller, at gymnasiekæresterne var glade for at starte deres liv sammen. Selvom de havde gennemført en lille ceremoni i retsbygningen, så havde de planlagt et større julebryllup den 20. december for deres familie og venner.

Politiet i Orange undersøger nu hændelsen.