James Bond-bil var inspiration til Tesla CyberTruck: Elon Musk købte den for 7 millioner af ældre ægtepar

Skrevet af Henrik R

02/12/2019
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Et ægtepar lavede et kup i stor stil, da de tjente mange millioner kroner på en gammel bil. De købte et depot for knap 1.400 kroner, og indholdet solgte de flere år senere for mange millioner.

Dagens topnyheder

Du har måske set nogle af de populære auktionsprogrammer fra USA, hvor folk samles og byder på diverse depoter uden at kende indholdet af dem.

Sådan en auktion deltog et ægtepar fra New York i tilbage i 1989, og det viste sig at skulle ændre hele deres liv.

De betale i alt $100 for depotet, hvilket dengang svarede til lige knap 1.400 danske kroner. Da de tog et kig i deres nye depot, fandt de til deres store overraskelse en bil, der lå under en masse tæpper.

Bilen var dog ikke en hvilken som helst bil. Det viste sig at være en 1976 Lotus Esprit sportsbil, som blev brugt til optagelserne af James Bond-filmen fra 1977 ‘The Spy Who Loved Me’

Foto: Fox Photos

Bilen er meget ikonisk, da den i filmen kan transformere sig om til en ‘ubåd’ der kan affyre missiler under vandet.

Pludselig kom Elon Musk på banen

Efter optagelserne blev bilen kørt hen på depotet, hvor den efterfølgende blev glemt. 12 år efter blev den så fundet igen, da ægteparret købte det billige depotrum, og det ændrede altså hele deres liv.

Ægteparret havde aldrig set en James Bond-film før, og de anede derfor ikke, hvilken bil de havde fået fat i.

Da de fragtede bilen hjem, blev de kontaktet flere gange af lastbilchaufføre over radioen, der fortalte dem, at de kørte rundt med en James Bond-bil. Da de kom hjem, valgte manden at gå ned i den lokale filmbutik, hvor han lejede James Bond-filmen, hvor deres ‘nye’ bil altså var med.

I 2013 satte ægteparret så bilen på auktion, og her blev den købt af en anonym køber for $997.000. Hvilket dengang svarede til godt og vel 7.4 millioner kroner. Det kom efterfølgende frem, at den hemmelige køber fra Elon Musk, der var kæmpe fan af James Bond-filmene og særligt den smarte Lotus Esprit.

Foto: National Motor Museum

Årsagen til at denne historie er kommet frem nu, er, at Elon Musk og Tesla forleden annoncerede deres nye ‘Cybertruck’ og det er lige netop den ældre James Bond-bil, der har været inspirationen til denne.

Selvom de 7.4 millioner kroner for en James Bond-bil fra 1977 er en pæn sum, så er det ikke den dyreste James Bond-bil, der er solgt. 

I august 2019 blev den legendariske Aston Martin DB5 fra 1965-filmen ‘Thunderball’ med Sean Connery i hovedrollen solgt for 43.5 millioner kroner.