Ekspert: Jorden rammes af en asteroide, vi skal forberede vores forsvar nu

Skrevet af Jakob A. Overgaard

02/12/2019
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er helt sikkert, at en asteroide vil ramme Jorden før eller senere. Ifølge en astronom skal vi allerede nu forberede os på det.

Dagens topnyheder

"Vi vil opleve et alvorligt meteornedslag før eller siden," siger professor Alan Fitzsimmons til BBC

Hans budskab er klart. Menneskeheden skal forberede sig til, at det sker, fordi det vil på et tidspunkt få alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke allerede nu forbereder et forsvar mod de mange meteorer, der allerede nu truer Jorden. 

Vi antager, at en ca. ti klometer bred asteoride udslettede dinosaurerne og to tredjedele af livet på Jorden for omkring 66 millioner år siden, og selvom vi skulle blive ramt af en asteoride i mindre målestok, så vil et nedslag fra en mindre asteoride stadig kunne have vidtrækkende konsekvenser for livet på Jorden.

I 2013 blev 1.000 mennesker såret af en 20 meter bred meteor. Det skete efter meteoren eksploderede på himlen over byen Chelyabinsk Oblast. Det forårsagede ødelæggelser i byen og disse ødelæggelser sårede altså 1.000 mennesker. 

Små meteorer i den størrelse rammer ofte Jorden, og større meteorer vil ramme Jorden på et tidspunkt.

Professor: Vi skal gøre noget nu

”Vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Vi bliver nødt til at ændre meteorens kurs, så den ikke rammer os,” siger Fitzsimmons om de mulige trusler fra rummet, der eksisterer på daglig basis. 

Professor Fitzsimmons er ikke den eneste ekspert, der frygter at oddsene for at overleve på den lange bane ikke er til menneskenes fordel.

Forskere ved den NASA-finansierede Catalina Sky Survey har tidligere advaret om, at der er "100 procent" chance for en kollision.

Ifølge NASA er asteroider en af de største trusler mod menneskeheden, og de truer med at gøre Jorden ubeboelig for kommende generationer.

I et forsøg på at styrke Jordens chancer for overlevelse har professor Fitzsimmons opfordret amatørastronomer til at støtte Hera-initiativet.

Hera initiativet er Det Europæiske Rumagenturs (ESA's) bidrag til NASAs Double Asteroid Redirection Test eller DART.

Initiativet handler om at ændre asteroider baner før de rammer Jorden.

”Vi kan lave så mange beregninger, som vi vil. Det har vi gjort på papir, men indtil vi prøver det i virkeligheden og tjekker beregningerne, ved vi ikke, om vi vil lykkes eller ej. Derfor er Hera så vigtig - det er vores test for at se, om vi kan ændre en asteroides kurs, så den ikke rammer Jorden," fortæller Fitzsimmons.