24. juni vakte en juridisk afgørelse meget stor opsigt. Den amerikanske højesteret afgjorde nemlig, at abortlovgivning var et område, som delstaterne selv skulle håndtere. At det ikke var et føderalt anliggende, er i sig selv ikke så kontroversielt.
Det, som fik verden til at råbe vagt i gevær, er det faktuma at flere amerikanske delstater ønsker at forbyde abort. Denne mulighed får man nu, og det har skabt stor debat flere steder.
Flere virksomheder har i kølvandet på afgørelsen blandt andet valgt at betale for rejseomkostninger, hvis en ansat skal rejse til en anden delstat for påp lovlig vis at få foretaget en abort.
Og nu blander den amerikanske præsident, Joe Biden, sig i sagen.
Han har fredag underskrevet et dekret om abortrettigheder. Dekretet indskærper blandt andet over for det amerikanske sundhedsministerium, at det skal beskytte adgangen til lægemidler, der forårsager medicinske aborter.
- Vi kan ikke lade en højesteret, der er ude af kontrol og arbejder sammen med ekstremistiske elementer af Det Republikanske Parti, tage vores friheder og personlige autonomi fra os. Det valg, som vi som nation står over for, er et valg mellem det etablerede og det ekstreme, siger Joe Biden ifølge TV 2.
Joe Biden har tidligere erkendt, at hans muligheder for at handle i forhold til abortrettigheder er begrænsede. Den hurtigste måde at få genskabt abortrettigheder på føderalt plan vil være at opnå et stort demokratisk flertal i Kongressen, mener Joe Biden.
- Det er mit håb og min stærke overbevisning, at kvinder vil stemme i rekordtal for at genopbygge de rettigheder, domstolen har taget fra dem, siger han.
Det præsidentielle dekret skal også øge beskyttelsen for kvinder, der risikerer at blive straffet, hvis de rejser mellem delstater for at få foretaget en abort.
Den amerikanske højesteret er dog ikke helt nem at danse med for den demokratiske præsident. Den amerikanske højesteret består nemlig af i alt ni dommerne, hvoraf seks af dem tilhører den konservative fløj. Tre af de konservative dommere er udpeget af tidligere præsident Donald Trump.
Højesteret kan underkende lovgivning fra Kongressen og de enkelte delstater, hvis den vurderer, at lovgivningen strider mod den amerikanske forfatning.
