Johns søn ville ikke tage maske på - Nu kæmper John for sit liv

Skrevet af Henrik R

17/07/2020
Foto: Facebook
Foto: Facebook
John og hans kone Michelle havde bedt deres søn om ikke at gå ud, og hvis han gjorde, skulle han tage maske på. Sønnen var dog ligeglad, og det kan koste John sit liv.

Dagens topnyheder

Man skal være særligt opmærksom på sine omgivelser, hvis man har familiemedlemmer der er kronisk syge eller i risikozonen, hvis de bliver smittet med coronavirus.

Derfor kunne man også forestille sig, at folk med særligt sårbare i den inderste kreds af familien, ville være ekstra varsomme, men sådan var det ikke for en 21-årige mand, der hellere ville feste.

Den 21-årige mand fra Florida var blevet bedt om af sin far John, at han skulle tage en ansigtsmaske på, hvis han havde tænkt sig at tage af sted til festen.

Sønnen var dog ligeglad, og han tog af sted uden. Det skriver mediet DailyStar.

Far kæmper for livet

Til festen blev sønnen så smittet med coronavirus, hvilket han af gode grunde ikke kunne vide, da han vendte hjem igen.

Kort efter begyndte der at komme symptomer, og det samme gjorde der ved resten af familien, og det var ikke godt.

Sønnens far, den 42-årige John Place var nemlig blandt den gruppe, der kunne gå hen og dø, hvis han blev smittet med coronavirus.

Den 42-årige far blev smittet, og for to uger siden blev han koblet til en respirator, fordi han er i livsfare.

John ligger i øjeblikket og kæmper for sit liv, mens resten af familien ikke blev ramt i nær så hård grad, og de er derfor kommet sig igen efter infektionen.