Kate er ekstrem nærig: Derfor køber hun ikke toiletpapir

Foto: Youtube.

Udgifterne til toiletpapir er sparet væk. Faktisk bruger Kate slet ikke toiletpapir, når hun går på toilettet. Det er der en særlig grund til.

Kate Hashimoto er absolut ikke typen, der rutter med pengene.

Tværtimod går hun meget op i at spare. Faktisk er det så stor en ting i hendes hverdag, at hun tilbage i 2019 valgte at fortælle om det i TLC-programmet ‘Extreme Cheapskates’.

Læs også

Har ikke spist andet i 26 år: Amber har levet af kun en slags madvare

Kate er bosat i New York, og det kan godt være en dyr by at leve i. Men det har Kate fundet en løsning på.

“Hvis jeg skal bruge penge, så kan jeg ikke undgå at prøve at betale så lidt som muligt,” fortæller hun i et klip fra programmet, som kan ses længere nede i artiklen. Her er seerne med på sidelinjen, da Kate blandt andet forsøger at prutte om prisen i en tøjbutik. Da hun står foran en madbod, har hun heller ikke i sinde at betale fuld pris. Dog må hun begge steder gå tomhændet derfra. 

“Jeg prøver generelt at undgå at bruge penge overhovedet,” forklarer Kate. Det betyder også, at udgifterne til toiletpapir er sparet væk. For Kate bruger slet ikke toiletpapir, når hun går på toilettet. Det er der en særlig grund til. 

“Jeg bryder mig ikke om at bruge penge på noget, jeg bare smider væk - som eksempelvis toiletpapir,” forklarer Kate og uddyber, hvilken løsning hun i stedet er kommet på. 

“Jeg bruger vand og sæbe til at vaske mig selv med, når jeg har været på toilet," forklarer hun.

Når det kommer til tøjvask, så har Kate også fundet et alternativ til vaskemaskinen.

“Når mit tøj er beskidt, vasker jeg det under bruseren, når jeg selv er i bad,” forklarer Kate og uddyber, at hun bruger gratis vaskepulver, som hun har fundet i små prøvepakker. 

Du kan opleve Kate og hendes sparetips i klippet her: 

Læs også

Mors billede af søns tegning går viralt: Kan du se, hvad det ligner?