Kendt skuespiller får tragisk nyhed: 'Begge dine forældre er døde'

Skrevet af Nicolai Busekist

23/12/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den kendte skuespiller fik en grusom besked, da begge hendes forældre blev fundet døde i deres hjem. Sagen bliver undersøgt af politiet.

Dagens topnyheder

Dune-stjerne Alicia Witts forældre er blevet fundet døde i deres hjem. Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie havde skuespilleren bedt en slægtning om at køre forbi hendes forældre, 87-årige Robert Witt og 75-årige Diane Wittss, hus i Worcester, Massachusetts.

Årsagen hertil var, at hun ikke havde hørt noget fra dem 'i flere dage'. Derfor var hun blevet bekymret, og ville undersøge, om der var sket dem noget.

"Jeg kontaktede en fætter, der bor tæt på mine forældre, for at tjekke op på dem. Desværre var resultatet utænkeligt," fortæller 46-årige Alicia Witt i en meddelelse.

"Jeg beder om lidt privatliv til at sørge og forstå, hvad der er sket og dette dette surrealistiske tab."

Politiet har endnu ikke bekræftet, hvad dødsårsagen er, men har ifølge Worcester Telegram and Gazette udtalt, at der ikke er noget, der tyder på, at der ligger noget kriminelt bag.

En obduktion af begge Alicia Witts forældre vil blive udført. Politiet undersøger desuden deres hjem, mens de arbejder på at fastslå en dødsårsag.

"Jeg kan bekræfte, at politiet blev sendt til boligen og opdagede en død mand og kvinde. Der var ingen tegn på noget kriminelt. Sagen undersøges," lød det fra Sean Murtha fra politiet i Worcester.

Da brandvæsenet ankom til stedet, undersøgte de luftkvaliteten inde i huset. Deres undersøgelse konkluerede, at der ikke blev fundet nogen skadelige gasser.

Derudover udtalte Sean Murtha, at der ikke var tegn på, at hverken Robert eller Diane havde været udsat for nogen form for vold eller traumer.

"Der var ingen tegn på kulilte," lød det desuden fra Adam Roche, der er brandchef i Worcester.

Telegram and Gazette skriver, at politiet har udtalt, at der har været rapporter om, at parret havde haft problemer med deres fyr, og derfor havde anvendt en varmeblæser.

Derudover har en nabo fortalt mediet, at Alicia Witts forældre havde været syge i 'et stykke tid'. Parret havde boet i Worcester i flere årtier.